DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Byrådet vedtager beskæftigelsesplan med ekstra fokus på unge

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Gribskov Byråd vedtog tirsdag aften kommunens beskæftigelsesplan. Dermed er sporene lagt for, hvilke indsatsområder der skal i fokus det kommende år. Her er de unge kommet med som særligt område.

Byrådet vedtog kommunens beskæftigelsesplan tirsdag aften. Beskæftigelsesplanen beskriver, hvordan kommunen imødekommer de beskæftigelsespolitiske udfordringer og hvilke indsatsområder, der er særligt fokus på i 2021, så flest muligt fastholder eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet gennem uddannelse eller job.

Vedtagelsen glæder formand for Beskæftigelse og Unge Mikkel Andersen. Han fortæller på vegne af udvalget:

”Vi skal styrke fokus på at opkvalificere vores ledige, så flere kan komme i arbejde. Og så skal vi sikre, at virksomhederne netop kan få kvalificerede arbejdskraft ved at skabe de rigtige match. Her er vi allerede gode, men vi kan blive endnu bedre og dermed hjælpe flere,” siger formanden.

Mikkel Andersen (A) (Pressefoto)


Fokus på sygemeldte borgere

Næstformand Michael Hemming Nielsen fremhæver, at kommunens vil styrke den tidlige indsats for sygemeldte borgere:

”Vi ved, at det betyder rigtig meget, at vi støtter de sygemeldte borgere, så de bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet og kan komme godt videre, når de er blevet raske igen. Det handler både om at kunne tjene penge til sig selv og sin familie og ikke mindst ens selvværd,” siger Michael Hemming Nielsen.

Michael Hemming Nielsen (Ø) (Pressefoto)


Særligt fokus på de unge

Medlem af udvalget Jørgen Simonsen fortæller, at der i år er et særligt fokus på de unge i beskæftigelsesplanen:

”Vi ved, hvor meget det betyder for de unges fremtid og velbefindende, at de får sig en uddannelse. Derfor har vi valgt at sætte et særligt fokus på de unge i planen i år,” siger han.

Jørgen Simonsen (V) (Pressefoto)

Læs hele planen på kommunens hjemmeside www.gribskov.dk

(d. 27 jan. 2021)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.