DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: BYRÅD TAGER HUL PÅ SVÆRE FORHANDLINGER OM BUDGET.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Trods en meget presset økonomi lægger borgmester Anders Gerner Frost vægt på en åben forhandling med alle partier, og han ser gerne en bred aftale, således lyder det ifølge en pressemeddelelse fra rådhuset.

Årets store politiske forhandling om næste års budget bliver på baggrund af et øget pres på Gribskov Kommunes udgifter.

Alligevel betoner borgmester Anders Gerner Frost vigtigheden af en åben forhandling med alle partier – og han ser meget gerne en bred aftale om næste års budget.

Borgmester Anders Gerner Frost (G)

”Jeg lægger stor vægt på at have en åben dør under forhandlingerne. Vi står med en presset økonomi, men jeg ser meget gerne, at vi får en bred aftale, hvor alle partier er med,” siger Anders Gerner Frost.

Viceborgmester Bo Jul Nielsen (S) understreger ligeledes behovet for en åben forhandling:

Bo Jul Nielsen (A)

”Vi står i en økonomisk situation, hvor det kræver, at samtlige partier involverer sig, både af hensyn til kommunens medarbejdere og borgerne. Derfor skal vi med aftalen i år også sørge for at få lagt sporene til en langsigtet plan,” siger Bo Jul Nielsen.

Byrådet skyder i dag officielt forhandlingerne om budgettet i gang med et budgetseminar.

Her bliver alle partierne i byrådet præsenteret for en beskrivelse af kommunens økonomiske situation.

Her er der særligt tre forhold, som lægger pres på Gribskov Kommunes budget fremover:

  • Den investering i medarbejdere og kvalitet, som skal forbedre hjemmesygeplejen efter, at kommunen selv har overtaget opgaven fra Attendo, bliver dyrere end forventet. Der mangler ca. 15 mio. kroner ekstra, fordi flere borgere end ventet har haft brug for pleje. Derudover er der yderligere udgifter på ca. 4,5 mio. kroner til andre opgave som en del af det nære sundhedsvæsen.
  • En reform af det system, som hvert år overfører store beløb fra kommunerne i hovedstadsområdet og til primært de jyske kommuner, er blevet udskudt af regeringen. Gribskov stod til at vinde 40-50 mio. kroner med en ny model – men skal nu fortsat aflevere ca. 200 mio. kroner årligt.
  • Arbejdsløse og syge koster kommunekassen flere penge end beregnet, fordi regeringen gennem mange reformer har ændret på det system, der kompenserer kommunerne. Gribskov får ikke i samme omfang udgifterne dækket af staten, da kommunerne måles under ét.

Gribskov Kommune har et årligt budget på knap 2,5 mia. kroner. Et nyt budget skal vedtages i byrådet i begyndelsen af oktober.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *