DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: 1. maj tale fra Jens Rane Holck, SF Gribskov

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Pressemeddelelse: I dag 1. maj går SF på gaden mod ungdomsarbejdsløshed over hele landet.

Corona har lock-outet os fra vores kampdag. Vi bruger den gode stemning fra kampdagen på at sætte fokus på et problem om ungdomsarbejdsløshed.

”Når jeg som kandidat for SF Gribskov går på gaden 1. maj, så er det i solidaritet med unge uden arbejde eller uddannelse.”

Mange unge er uden for uddannelse eller job. Det er trist, fordi det påvirker livskvalitet og fremtidsudsigter, når man dag efter dag sidder fast i, hvad der kan, føles som et endeløst hul. SF kæmper for at hjælpe unge i uddannelse. Alle unge fortjener en god start, hvor de er en del af samfundslivet og indgår i fællesskaber.

Udover at være et mål i sig selv, er uddannelse en grundsten i den aktive beskæftigelsesindsats, især for de mennesker som i forvejen har mindst. Det giver i høj grad mening for samfundet, herunder for de arbejdsgivere som taler om mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Coronaen har ramt unge hårdt, og gjort det vanskeligt at finde job og komme videre med deres uddannelse. Derfor er det oplagt at skabe opmærksom om, hvordan man lokalt kan skabe en kommune, hvor unge hjælpes til at finde deres vej.
Så vidt jeg ved er over 400 unge mellem 15 og 24 hverken i job eller uddannelse her i Gribskov kommune. Det var før corona.
Derfor foreslår SF Gribskov også sociale klausuler i kommunale indkøb om praktikpladser hos leverandører.

Jens Rane Holck (Pressefoto)

Jens Rane Holck, KV21 kandidat udtaler: ”Jeg vil i dag gerne sætte fokus på at job og uddannelse er vejen til det meningsfulde liv. Det skaber fællesskaber for livet. Det sætter jeg fokus på med sange fra arbejdersangbogen, fra Kim Larsen-sangbogen, m.m.”

Kandidaten kunne man møde i dag i gågaden i Helsinge, mellem Flaske Finns bænk ved stationen og gadekæret mellem kl. 12 og 14.

(d. 1 maj 2021)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *