Gribskolen i Græsted var onsdag rammen for en aften, der skulle inspirere til, hvordan man i Gribskov Kommune kan komme den stigende mistrivsel blandt børn og unge til livs.
Børns og unges oplevelse af mistrivsel er stigende, ikke kun i Gribskov, men i hele landet. Det har man i samarbejdsforummet Sammen om Gribskovs Skoler sat sig for at tage livtag med, så der kan findes nye veje til at hjælpe de unge mennesker. Derfor var godt 50 mennesker – herunder repræsentanter fra Gribskov Kommunes folkeskolers bestyrelser, lokale tillidsrepræsentanter samt lokale politikere fra udvalget Skole, Børn og Familie – samlet til møde den 22. maj 2024 om den vigtige dagsorden.
Dagens tema havde fået navnet “Fællesskaber i skolen”, da fællesskaber er et af de vigtigste redskaber til at modvirke ensomhed, dårlig trivsel og manglende glæde ved at gå i skole. Det forklarer Trine Egetved, formand for det politiske udvalg Skole, Børn og Familie og formand for Sammen om Gribskovs Skoler, som er den lokale udgave af det nationale samarbejde Sammen om Skolen:
”Vi har hørt to meget inspirerende oplæg, som blev taget godt imod, og som også skabte livlig snak i dialoggrupperne. Oplægsholderne talte om tidens generation af børn og unge, som vokser op i en verden, hvor individet er meget i fokus, og hvor vi voksne ikke er gode nok til at kommunikere regler og retningslinjer. Og måske giver for mange valgmuligheder og for meget selvbestemmelse til ganske små børn. Samtidig forsøger børn og unge at navigere i input fra sociale medier, som skaber en oplevelse af, at de skal kunne det hele. Lidt groft tegnet op, har vi fået opdraget en generation, som er vant til at have mange muligheder, mange valgmuligheder og meget få autoriteter i deres liv. De er vænnet til, at livet bør være rosenrødt, fordi de som individer er helt unikke, og de ser glimt af andres idylliske stunder på sociale medier. Derfor er det blevet vanskeligt at håndtere det, der er svært, selvom det er helt normale følelser. Det skal vi gøre noget ved. Vi skal fortælle børnene, at det er okay, at noget er svært. Vi skal hjælpe børnene til at være i de svære følelser, også uden at det sygeliggøres. De skal hjælpes til at skabe realistiske forventninger til dem selv, og vi skal have fællesskabet mere tilbage i fokus. Vi voksne og ældre generationer skylder børnene at blive bedre til at hjælpe dem godt igennem deres skolegang, børneliv og ungdom. Det er en stor og vigtig opgave, som alle voksne omkring børnene har et ansvar for. Og jeg er glad for, at vi med denne aften sammen med skolerne har fået gode input til at gøre noget ved det.”
Dannelse frem for trivsel
Første oplægsholder var Rasmus Meyer, som er forstander på Krogerup Højskole og formand for den trivselskommission, som Regeringen nedsatte sidste år, og som har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed blandt børn og unge kan forebygges og afhjælpes. Derudover talte Stefan Hermann, som er administrerende direktør i LIFE Fonden.
Begge advokerede for at få dannelsesbegrebet mere i spil frem for at tale for meget om trivsel. De unge mennesker skal ikke kun føle, men i stedet føle sig hjulpet og hjælpes til at navigere i livet. De skal mødes af voksne med en større grad af autoritet. Der skal være større fokus på fællesskabernes betydning og værdi, og børnene skal hjælpes til at lære, hvordan uenigheder og dårlige oplevelser er en naturlig del af livet, som kan overkommes, lyder nogle af pointerne fra aftenen.
Efter de to oplæg blev dagens input diskuteret i grupper for at tale om, hvordan det kan bruges på Gribskov Kommunes skoler.
Tue Villebro, næstformand i Udvalget for Skole, Børn og Familie, er glad for, at man nu har taget hul på en bredere dialog om emnet:
”Vi tager nogle gode input med os tilbage fra i aften. Vi talte blandt andet om, at der kan komme mere fokus på forventningsafstemningen mellem lærerne og eleverne og deres forældre. Vi skal også have noget mere viden ud i forældrekredsen om, hvad brugen af skærme gør ved børn. Børn og unge skal finde deres egen vej i livet, men de kan ikke gøre det alene. Det gælder lige så meget i dag som altid, men betydningen af og forståelsen for at indgå i udviklende og forpligtende fællesskaber kommer under pres, hvis vi ikke hjælper børnene til at forstå sig selv som en del af en større sammenhæng.”
(udgivet d. 24 maj 2024)