DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRÆSTED: BLIK fejrer Beethoven med fornem koncert

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

250-året for Beethovens fødsel fejres for fuld musik i BLIK – Græsted Bibliotek tirsdag d. 3 november 2020 kl. 19.

Det meste af år 2020 er gået, men det kan stadig lige nås at fejre 250 året for komponisten Ludwig van Beethovens fødsel. Så det gøres på bedste vis med en fornem koncert med Beethoven Trioen og kgl. Kammersanger Stig Fogh Andersen i BLIK – Græsted Bibliotek tirsdag 3. november kl. 19. Repertoiret viser komponistens store spændvidde: Man kan blandt andet lytte til ’Geistertrioen’ , som er en af Beethovens betydeligste trioer,  men man kan også opleve en perlerække af irske og skotske folkesange, som Beethoven skrev arrangementer til.

BEETHOVEN TRIOEN består af Kristine Thorup (klaver),  Grit D.-H. Westi (violin) samt Liv Keiding (cello).

Der er gratis adgang til koncerten, men billetbestilling er nødvendig og skal ske via bibliotekernes hjemmeside gribskovbib.dk. Her kan man også læse mere om programmet og musikerne.

BEETHOVEN TRIOEN og kgl. Kammersanger Stig Fogh Andersen giver koncert i BLIK
(Pressefoto)

FAKTA:

Mere om musikerne

Kristine Thorup

Kristine Thorup er uddannet pianist fra Vestjysk Musikkonservatorium, Det kgl danske Musikkonservatorium og Det fynske Musikkonservatorium.  har indspillet og medvirket på flere cd’er, bl.a med ny musik som hun også har uropført.

Hun har, udover studier i udlandet, været transmitteret i P2 flere gange og er aktiv som solist, kammermusiker, akkompagnatør over hele landet.

Grit D.-H. Westi

Diplomeksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og har siden januar 1992 været fastansat i Det Kgl. Kapel i København. Sideløbende har hun undervist, spillet i mange kammermusik-sammenhænge, produceret radioudsendelser og engageret sig fagligt på Det Kongelige Teater.

Liv Keiding

Diplomeksamen fra  Det Kgl Danske Musikkonservatorium i København 1992, herefter yderligere studier i bla. Wien. Flere freelance-opgaver og vikariater. Siden 2010 jordemoder med ansættelse på Hvidovre Hospital. Fra 2013 medlem af Lyngby Tårbæk Symfoniorkester.  Medvirker årligt ved koncerter med professionelle og semi-profesionelle ensembler/orkestre.

Stig Fogh Andersen

Debuterede på Den Jyske Opera i 1978 og blev allerede i 1980 ansat som solist på Det Kongelige Teater. Han har sunget en bred vifte af operaværker, men det er især som Wagner-sanger, han er blevet efterspurgt over hele verden. Det tog især fart efter succesen som Siegfried i Nibelungens Ring på Den Jyske Opera i 1994, og han har siden sunget Siegfried godt 150 gange over hele verden.

I 2006 blev Stig Fogh Andersen udnævnt til kongelig kammersanger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.