DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GILLELEJE: “Kirkeskib og Børnebøf” i Gilleleje Kirke

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Så inviteres der til sæsonens anden “Kirkeskib og Børnebøf” (K&B) i Gilleleje Kirke, naturligvis under hensyntagen til covid-19.

Kirkeskib og børnebøf d. 27 oktober 2020.
Alle Helgen – også i mørket er der lys…

Så er det snart vintertid og urene bliver i år sat tilbage til “normaltid” d. 25 oktober 2020 – dog ikke i stå. Så vi kan alligevel komme til “Kirkeskib og Børnebøf” tirsdag d. 27 oktober 2020 kl. 17.00 i Gilleleje kirke. Det er som altid for børn og barnlige sjæle.

Er der mon altid uhyggeligt i mørket? Det kunne man jo godt tro, når vi nu har lys alle vegne; også på gader og stræder, når solen er gået ned.
Men vi kender da et par historier, hvor det var rimelig mørkt, men så skete der noget, så der blev lys. Gud sagde ordet: lys, og så var der lys.

En anden gang, var det mørkt, fordi det var midt om natten. Men, så viste en klar stjerne sig på himlen. Så når vi spørger, om noget godt kan komme af mørket, så kan vi da et par historier, der siger ja.

Fra dels første K&B i september, hvor emnet var
“Efterår, frugt og farver”. (Pressefoto)

Men alle børn, kan jo sådan en historie om mørket, der bliver til lys og alt godt. For ud af en god nats søvn i mørket – efter mor eller far har slukket lyset om aftenen -, så vågner man til en dejlig morgen med lys og har fået alle de kræfterne tilbage, som man havde brugt på at lege og løbe rundt dagen før.

Ud af mørket kommer lyset. Eller: lyset er på en eller anden måde i mørket, så vi skal slet ikke være bange.

”Lysets engel går med glans
Gennem himmelporte.
For Guds engels strålekrans
Flygter alle nattens skygger sorte.”

I kirken har vi det til at begynde med, lidt mørkt. Men så kan alle børnene hjælpe til med at få lys!

Dels fra K&B oktober 2019, hvor emnet var “Guds milde gaver”,
men også lidt om Allehelgen. (Pressefoto)

Så vi har faktisk brug for jer tirsdag d. 27 oktober 2020 kl. 17.00, så vi kan få noget lys. Børnene er vores lysalfer og lysbærere. Allehelgens handler netop om det: Den store hvide flok, der kommer med lys og giver os håb og glæde – også når det ser sortest ud.

Men også lysalfer og deres forældre kan blive sultne af at lave så meget lys. Så må vi bagefter over i sognegården og spise sammen.

Arrangementet er gratis.


Lyshilsner
Tine og Ole, Gilleleje Kirke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *