DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GILLELEJE/GRÆSTED: Arkæologiske undersøgelser ved ny vej er 16 mio kr. højere end forventet

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Udgifterne til de arkæologiske undersøgelser ved den kommende vej mellem Græsted og Gilleleje bliver markant højere end forventet. Den samlede økonomistatus for projektet viser behov for merfinansiering på 16 millioner kroner.

Museum Nordsjælland har for nylig afsluttet de arkæologiske forundersøgelser langs den kommende vej mellem Græsted og Gilleleje. Her har arkæologerne fundet bopladser fra Ældre Stenalder. De arkæologiske fund er meget specielle og vil derfor kræve et stort arbejde at udgrave. Den omkostningstunge opgave vil ende med at give kommunen behov for at merfinansiere projektet med 16 millioner kroner.


Det er markant mere end forventet,  men dog langt billigere end det første udkast, som Museum Nordsjælland kom med. Det er nemlig lykkes kommunen og museet i fællesskab at finde løsninger. De har blandt andet flyttet placeringen af regnvandsbassiner langs vejen.

(Arkivfoto: Mediehuset Kattegat)

Formand for udvalget Pernille Søndergaard fortæller:

”Det er vigtigt at vi kan komme videre med projektet på en god måde, og at lodsejerne, der lægger jord til, kan få afsluttet deres sager. Det er også rigtig fint, at vejens linjeføring er den samme som lodsejerne var med til at fastlægge,” siger formanden på vegne af udvalget.

Ingen større forsinkelser
Næstformand i udvalget Bent Hansen siger:

”Vi kommer ikke uden om de arkæologiske undersøgelser, men det ville være rart, hvis man kendte disse udgifter på et langt tidligere tidspunkt i processen. Vi glæder os dog over, at projektet stadig er godt indpasset i landskabet, og at der sandsynligvis ikke vil komme større forsinkelser,” konstaterer Bent Hansen.

Udvalgets anden næstformand Allan Nielsen tilføjer:

”Det er selvfølgelig uheldigt at løbe ind i denne markante udfordring. Jeg glæder mig dog over, at vi i samarbejde med museet trods alt har kunnet reducere udgiften fra et langt højere udgangspunkt for en måned siden. Det er rigtig vigtigt at få projektet gennemført som aftalt,” siger han.

Udvikling, By og Land skal på udvalgets møde tirsdag tage stilling til, om udvalget vil afsætte pengene til de arkæologiske undersøgelser. Som bygherre er det kommunens pligt at betale for undersøgelserne, der skal gennemføres, før kommunen kan anlægge den nye vej mellem Græsted og Gilleleje.

(d. 12 maj 2021)

Kommentar

  1. Kirsten sørensen

    Den vej har efterhånden udviklet sig til en farce. Det er ca. 30 år siden Græsted Gilleleje kommune begyndte at spare op på anlægs budgettet, for at gennemføre en bedre vej på ca. 5 km. mellem Græsted og Gilleleje. Der bliver hvert år brugt adskillige millioner kr. på at vedligeholde den smalle, snoede og farlige vej.
    Nu er og skal der adskillige bygge projekter igang i Gilleleje, hvor der skal køres med tung trafik netop på denne vej, hvor der i forvejen kører store køle og lastvogne med hængere, så vinduerne rasler og vejen synker.
    Hvordan kan man byde nye borgere i kommunen så dårlig infrastruktur?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.