Gilleleje: Foredrag med Asker Voldsgaard d. 7 okt. 2019.

GILLELEJE: Har vi råd til den grønne omstilling – og hvad siger de økonomiske eksperter ?

Sorte skyer samler sig over verdensøkonomien. Med handelskrig og behov for grøn omstilling vækker en ny økonomisk teori interesse over hele verden.

Foredrag med Asker Voldsgaard.

Mandag d. 7 oktober kl. 17-18

Gilleleje bibliotek, 1. sal

Peter Fjelstrups vej 12

3250 Gilleleje

Der er gratis adgang, men reserver en plads på www.gribskovbib.dk

Asker Voldsgaard løfter sløret for, hvad Moderne Monetær teori (MMT) kan i forhold til den bekymring, vi har som borgere, over den retning verdensøkonomien har.

MMT er en makroøkonomisk teori, som er blevet udviklet siden 1990erne med udgangspunkt i, hvordan finanssystemerne konkret fungerer. Dette finansielle udgangspunkt har medført, at MMT-økonomerne var blandt de få, som forudså finanskrisen, eurokrisen og at den japanske økonomi ikke ville kollapse under den høje statsgæld. Asker Voldsgaard har analyseret den danske økonomi gennem MMT-linsen og er derfor godt stillet til at videreformidle essensen og de politiske konsekvenser. Kort fortalt er pointen, at lande med egen valuta har mere finansielt råderum end det normalt vurderes.

Følgende spørgsmål drøftes: Hvad burde vi have lært af finanskrisen ?

Hvad betyder MMT for den grønne omstilling ?

Kan staten undgå arbejdsløshed med en jobgaranti ?

Efter foredraget lægges der op til debat og spørgsmål

Asker Voldsgaard er Ph.d.-studerende på University College Londons Institute for Innovation and Public Purpose. (Pressefoto)

FAKTA:

Asker Voldsgaard er Ph.d.-studerende på University College Londons Institute for Innovation and Public Purpose.

Han forsker i finansieringen af den grønne omstilling og bliver vejledt af økonomen Mariana Mazzucato, som er ekspert i, hvordan staten skaber økonomisk værdi gennem innovation.

Næstformand i foreningen Rethinking Economics Danmark, der arbejder for mindre ensporethed i økonomiuddannelserne.

cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.