DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Tidlig indsats giver mening

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af byrådskandidat Simon Mortensen, Det Konservative Folkeparti i Gribskov:

Tidlig indsats giver mening.
Vi har igennem mange år hørt om besparelser på skoleområdet. Mest af alt på baggrund af, at specialområdet kostede ekstra penge. Der er flere børn og unge mennesker, der får behov for ekstra støtte, og det har presset området. Derfor anbefalede administrationen også, at der blev prioriteret flere midler til specialområdet i budgetforhandlingerne. Midler som gør, at vi kan forsætte det nuværende niveau. Men i de kommende år, skal der ske en forandring på området. Vi skal have kigget endnu mere på den tidlige indsats. Vi skal sætte ind tidligere, så børnene kan få hjælpen, når behovet opstår, og ikke først, når det er for sent. Jo tidligere indsatsen kommer, jo hurtigere kan vi også få givet flere børn kompetencerne til at komme videre og følge med deres egne klassekammerater.

I den kommende periode skal vi have fundet en nye model for området. I Det Konservative Folkeparti vil gerne være til at skabe en form, der tilgodeser alle – både børn, forældre og personale. Et tæt samarbejde mellem personalet på skolerne med fælles sparring, hvor vi kan finde en model, hvor vi holder børnene i deres nære, trygge miljøer. Det vil være til gavn for alle. En mulighed kunne være et faglig netværk, hvor fagpersoner tager rundt på skoler og understøtter medarbejdernes i forvejen igangsatte indsatser.

Simon Mortensen

Byrådskandidat

Det Konservative Folkeparti i Gribskov

Simon Mortensen (Pressefoto)

(udgivet d. 5 nov. 2021)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.