DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Så lykkedes det alligevel at finde sammen og sikre et blåt flertal i den kommende byrådsperiode

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Jes E. Freisner, Tibirke:

Kære byrødder.

Så lykkedes det alligevel, at finde sammen og sikre et blåt flertal i den kommende byrådsperiode, stort tillykke til jer og til de fleste af kommunens borgere, som havde stemt på dette scenarie d. 16 november 2021.

Det var ikke sket hvis ikke kommunens borgere havde lagt det massive pres på beslutningstagerne de seneste 2 uger og ikke mindst et pres fra de 7 bestyrelsesmedlemmer i Venstre Gribskov, som heldigvis gjorde udfaldet.

Det bliver på ingen måde lige på den flade at få alle disse nye tandhjul til at fungere optimalt de kommende 4 år, men grundlaget er nu lagt til en ny retning for kommunen, som bestemt er tiltrængt. Der skal luftes ud i ledelsen af kommunens administrative processer og der skal startes fra toppen.

Vi har de seneste 4 år oplevet en stadig faldende opmærksomhed omkring de bærende serviceopgaver, som kommunen er ansvarlig for. Vi har oplevet ansvarsfraskrivelse og manglende lederskab i kommunen og som konsekvens heraf et stort sygdomsfravær, medarbejderflugt, manglende tiltrækningskraft af nye medarbejdere og fyringer af kulturbærende kræfter.

Alt dette skal der etableres en retning for, til sikring af en fornyet vitalitet og effektivitet til gavn og glæde for kommunens borgere.

Jes E. Freisner

Tibirke

Jes E. Freisner (Pressefoto)

(udgivet d. 1 dec. 2021)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.