Debatindlæg af Den Konservative Byrådsgruppe i Gribskov.
Hvem skal betale for bortfjernelsen af de udtjente solcelle- og vindmølleparker, hvis virksomheden bag går konkurs, når parkerne skal bortskaffes ?
Den grønne og bæredygtige omstilling er det helt hotte på den politiske dagsorden, og der er heller ingen tvivl om, at hvis vi gerne vil have en fremtid, skal vi tænke i alternative energikilder. Men lad os nu gøre det ordentligt og gennemtænkt, for den grønne omstilling stiller os også over for nye udfordringer, men dem oplever vi ikke nævnes i debatten.
En af disse udfordringer er, hvad vi skal gøre med de udtjente solcelle- og vindmølleparker, når deres levetid er forbi. Og det rejser dette meget vigtige spørgsmål og en bekymring fra vores side: Hvem skal betale for nedrivning og bortskaffelse af disse anlæg, hvis virksomheden bag går konkurs under bortskaffelsesprocessen?
Der er ingen tvivl om, at solenergi og vindenergi spiller en afgørende rolle i vores overgang til en mere bæredygtig energiforsyning. Men som med enhver teknologi har også solcelle- og vindmølleparker en levetid, og når de når slutningen af denne, kræves der omfattende nedrivnings- og bortskaffelsesprocesser for at minimere miljøpåvirkningen.
Som vi er orienteret, er det opstillernes ansvar at bortskaffe de udtjente solcelle- og vindmølleparker. Men hvad hvis de går konkurs, hvem skal så bære omkostningerne ved nedrivning og bortskaffelse?
En ting er vigtigt, regningen SKAL IKKE ende ude hos kommunerne, der er blevet ”pålagt” fra staten at bidrager med store arealer til solcelle- og vindmølleparker. Er det f.eks. muligt at få stillet en bankgaranti inden der gives tilladelse til at sætte anlæggene op? Eller lave en form for forsikringsordning? Eller?
Lad os nu for en gang skyld være på forkant og ikke på bagkant, da det jo er i alles interesse at opretholde en ren og sund miljømæssig arv, og få denne vinkel med i debatten.
Byrådsgruppe og bestyrelse
Det Konservative Folkeparti i Gribskov
(udgivet d. 21 maj 2024)
Det er helt fair at stille spørgsmål ved økonomien bag den grønne omstilling. Men før man skaber bekymring, bør man forholde sig til de regler, der allerede findes. For i Danmark er spørgsmålet om “hvem betaler for nedtagning af vindmølle- og solcelleparker?” faktisk afklaret.
Ansvar og regning ligger entydigt hos ejeren
Ifølge gældende regler er det opstilleren – ikke kommunen og ikke borgerne – der har det fulde ansvar for:
– Nedtagning
– Bortskaffelse
– Reetablering af området
– Det gælder både vind- og solparker.
Kommunen kan kræve økonomisk sikkerhed – og gør det
Kommuner har allerede mulighed for at kræve:
– Bankgaranti
– Depositum
– Sikkerhedsstillelse
før et anlæg bliver godkendt. Hvis en virksomhed går konkurs, kan garantien bruges til at betale for nedtagning. Det betyder, at skatteborgerne ikke hænger på regningen – medmindre kommunen selv undlader at stille krav.
At foreslå bankgaranti som løsning giver derfor ikke en ny retning – det er allerede et værktøj, kommunerne har.
Materialerne er ikke affaldsdynger
Langt størstedelen af anlæggene kan genanvendes:
– 85–95% af en vindmølle
– 95% af et solpanel (glas, aluminium, metaller)
Der er værdi i materialerne, ikke kun omkostninger.
Den reelle risiko er ikke bortskaffelsen – men misinformationen
Når der skabes tvivl om, hvem der betaler, uden at nævne de regler og sikkerhedsmekanismer der allerede findes, risikerer vi at modarbejde opbakningen til den grønne omstilling på et forkert grundlag.
Hvis man vil diskutere den grønne omstilling, skal det ske på fakta – ikke frygt.
Regningen ligger dér, hvor den hører hjemme:
Hos ejeren af anlægget. Ikke hos borgerne. Ikke hos kommunerne.
Hvis Gribskov Kommune ønsker maksimal tryghed, behøver man ikke nye regler – man skal blot bruge de værktøjer, loven allerede giver.