Af: Mathias Zilberberg, byrådsmedlem, sabbatår.
Giv unge plads på den politiske scene og i den politiske debat !
Hvert år udfører og publicerer Dansk Ungdoms Fællesråd en demokratianalyse, som ganske enkelt tager temperaturen på demokratiet blandt unge. En vigtig analyse og en analyse som burde få mere opmærksomhed, end hvad den hidtil oplever. Analysen slår noget rigtigt vigtigt og glædeligt fast. Nemlig at unge er politisk engagerede. Hele 8 ud af 10 unge har deltaget i en politisk aktivitet det seneste år. En udvikling som er enormt positiv. Derudover viser den også, at unge deltager i højere grad end resten af befolkningen i tidskrævende politiske aktiviteter. Noget som glæder mig personligt, i og med at det er min generation og unge som mig, der er fremtiden. Og derfor skal langt flere engagere sig men blot det faktum, som er, at flere unge end ældre engagerer sig, gør mig glad. Men rapporten konkluderer også noget skræmmende.
For selvom at det er positivt, at flere unge er politisk engagerede, så konkluderer rapporten også, at 21% af de danske unge har lav demokratisk selvtillid, og at 29% har meget lav demokratisk selvtillid. Det betyder altså, at 29% af de danske unge ikke føler, at de har noget at byde ind med i politiske diskussioner. Det betyder, at de ikke føler, at de nemt kan forstå politiske spørgsmål. Men værst af alt betyder det, at 29% af de danske unge ikke føler, at de har politiske holdninger, som er værd at lytte til. Hvis den information ikke får samtlige voksne og især politikere op af stolene, så ved jeg ikke, hvad der ellers skulle få dem op.
At 29% af de danske unge ikke føler, at de har politiske holdninger, som er værd at byde ind med i debatten, vidner om, at vi er for dårlige til at give unge plads i den politiske debat. Jeg har selv oplevet det i min egen relative korte politiske karriere. Stå som ungt menneske foran en voksen politiker eller anden meningsdanner, og skulle overbevise ham om, at selvom man er ung, så har man lige så meget ret til at byde ind med sine holdninger som alle andre i samfundet. En opgave der desværre er nemmere sagt end gjort. Derfor bliver vi simpelthen nødt til at have en samtale om, hvordan man som voksent menneske ganske enkelt skal ”back off” og lade de unge komme frem på lige fod med alle andre. For hvis man som ungt menneske kigger sig selv i spejlet og tænker, at ens meninger eller holdninger nok ikke er værd at bringe frem i debatten, så står vi altså som samfundet et meget skidt sted.
Jeg er med på at bare det at argumentere for, at unge skal have mere plads i den politiske debat allerede, får de første 200 boomers frem, som alle ønsker os sendt tilbage på skolebænken. Men den tid hvor børn og unge ingen meninger og holdninger havde til samfundet, og hvor det kun var hvide mænd over 50, der havde en stemme er altså forbi. Vi taler om, at vi er langt forbi den tid. Men når 29% af de danske unge har meget lav demokratisk selvtillid, vidner det om, at vi fortsat stadigvæk ikke er gode nok til at skabe en mangfoldig politisk scene og debat. Desuden peger over 2 ud af 3 unge på, at samfundsdebatten online er domineret af ekstreme holdninger. Mere end halvdelen af de unge er enige i, at tonen i samfundsdebatten online giver dem mindre lyst til at give deres mening til kende. Så når vi nu alligevel taler om boomers og voksne, som ikke kan give unge plads, så kunne vi passende igen tale om tonen på hr. og fru. hakkebøfs hjemmebane, Facebook og andre sociale medier.
Så opfordringen herfra er meget klar. Giv os unge plads på den politiske scene og i den politiske debat. Lad os tage del i samtalen omkring vores fælles fremtid og de udfordringer, vi står overfor. Kun gennem inklusion, mangfoldighed og åbenhed, kan vi få skabt en bedre demokratisk selvtillid blandt os unge. Lad os få næste års demokratirapport til at fortælle, at den demokratiske selvtillid aldrig har været højere blandt unge i Danmark.
(udgivet d. 6 dec. 2022)