DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

SØBORG: Fortælle- og naturtur på kanten af Søborg Sø

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Følg lyset på kanten af Søborg Sø med Nordsjællands Naturskole og Nordkystfortællerne.

Nordsjællands Naturskole og Nordkystfortællerne inviterer igen voksne med eller uden børn ud i naturen og ind i en verden fuld af spændende historier

Siden jul sidste år har Nordsjællands Naturskole og fortællergruppen Nordkystfortællerne en gang hver måned inviteret voksne med eller uden børn ud i naturen for at følge, hvad der sker efterhånden som dagene bliver længere og længere.  

Arrangementerne, der fortsætter frem til sommersolhvervet 21. juni 2022, har fællestitlen “Dagene længes – lyset bryder frem”.

Hver gang guider naturskolens leder Niels Henriksen deltagerne gennem skov og krat, mens Nordkystfortællerne efterfølgende bidrager med fortælling af sagn, skrøner og andre historier inspireret af de steder, arrangementerne holdes samt af det tiltagende dagslys. Ved det næste arrangement i rækken, som holdes i Søborg ved Gilleleje, fokuseres desuden på store begivenheder i Danmarkshistorien samt den lokale kulturhistorie. Begge dele giver også inspirationen til nogle af de historier, som de to fortællere fra Nordkystfortællerne, Beate Richter og Karl Erik Frederiksen, vil underholde med. 

Fotos: Denne måneds natur- og fortælletur kommer blandt andet til at handle om Søborg Søs tørlægning og gendannelse. — Eventyrfortælleren Beate Richter -fortæller historier i Søborggårds rytterstue — Karl Erik Frederiksen fortæller arrangementets første historie ved Søborg Ruin. (Pressefoto).

Arrangementet holdes tirsdag 29. marts 2022, hvor dagen er tiltaget med fem timer og 55 minutter i forhold til vintersolhvervet. Deltagerne skal møde 19:00 ved Søborg Kirke. Allerede her vil en del af dagens emne, fra tørlægning til gendannelse af Søborg Sø, blive introduceret. Herfra går turen til Søborg Slotsruin, hvor Nordkystfortællerne indleder historiefortællingen.

Turens samlede længde er cirka 2,5 kilometer. Den afsluttes med fortælling af flere historier samt servering af kaffe/te med brød i rytterstuen på Søborggård Hestecenter.

Arrangementet slutter cirka kl. 22:00.  

Billetter sælges via Nationalpark Kongernes Nordsjællands portal:

www.nationalpark-kong-nord.nationalparkbooking.dk 

(udgivet d. 21 mar. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *