DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Nationalpark Kongernes Nordsjællands 2 års fødselsdag – Vis os dit yndlingssted

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

I anledningen af Nationalpark Kongernes Nordsjællands 2 års fødselsdag den 29. maj 2020 udskrives fotokonkurrencen #Kongested.

Tisvilde Hegn, Melby Overdrev, Esrum Sø, Arresø og Arrenæs, Gribskov og Store Dyrehave: Noget af Danmarks allersmukkeste natur ligger i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Nationalparken rummer samtidig betydningsfulde spor fra kirke og kongemagt samt kulturarv i verdensklasse: de mange slotte og slotsruiner, Esrum Kloster, parforcejagtvejene i Store Dyrehave og Gribskov og de historiske industrimiljøer omkring Frederiksværk og Hellebæk.

Esrum Kloster (Pressefoto: W + B.tif)

Den 29. maj 2020 fylder nationalparken 2 år, og i den anledning opfordres alle interesserede til at deltage i fotokonkurrencen #Kongesteder ved at indsende deres bedste billede fra nationalparken.

Vi vil gerne give alle mulighed for at vise deres yndlingssted i nationalparken, og jeg glæder mig personligt til at se og opdage endnu flere sider af nationalparken igennem de lokale og besøgendes fotos”, fortæller Carl Bruun, bestyrelsesformand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Man deltager i konkurrencen på nationalparkens hjemmeside www.nationalparkkongernesnordsjælland.dk. Her er det samtidig muligt at læse mere om konkurrencen og konkurrencebetingelserne.

Gribskov Heste (Pressefoto: Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland)

Sådan deltager man
Konkurrencen løber fra fredag den 29. maj 2020 til søndag den 7. juni 2020. De bedste fotos udvælges af en intern dommerkomité og præmieres med:
– præmien er et gavekort på 800 kr. til et valgfrit museum eller besøgssted i nationalparken.
– præmien er et gavekort på 500 kr. til Eventyrsport i Hillerød.
– præmien er et gavekort på 300 kr. til Møllecafeen på Esrum Kloster.
– præmien er 10 flasker most fra Kagerup Most til en værdi af 200 kr.

Vinderbillederne vil blive brugt på nationalparkens hjemmeside, i foldere og til udstillinger.

Kommentar

  1. Toni Gorde Andersen

    Her fra Maglehøjene i Bakkebjerg har vi styr på Kongernes Nordsjælland – og vi napper en bid frisk græs som holder halen højt !

Skriv et svar til Toni Gorde Andersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *