DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Igen i 2022 støtter Kvickly Helsinge lokalsamfundet

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Siden Helsinge Brugsforening blev oprettet tilbage i 1906 har vi udviklet os for at kunne gøre endnu mere for vores lokalsamfund. Det gør vi også i dag, men værdierne – de er stadig de samme. 

Succesen med uddeling af midler fra en sponsorpulje fortsætter i 2022, da vi mener, at projekter, der bidrager til det lokale foreningsliv, fortjener at blive belønnet. Derfor øremærker Kvickly Helsinge igen en portion penge til at støtte sådanne projekter, så der fortsat kan gøres den ekstra indsats for vores lokalområde, – denne gang 100.000 kr. 

Målet med pengene er, at det skal gå til at støtte de lokale ildsjæle, som med deres initiativer gavner vores nærområde og medlemmer og alle kan frit ansøge om det beløb, som er nødvendigt for deres projekt; indenfor puljens rammer. Derefter vil bestyrelsen vurdere, hvilke projekter, som skal belønnes og have del i puljen, ud fra forskellige overvejelser, men det essentielle er, at projektet skal være til gavn for lokalsamfundet. 

Er du interesseret i at ansøge om støtte til dit projekt, eller vil du bare gerne vide mere? Så besøg Helsinge brugsforenings hjemmeside på www.kvicklyhelsinge.dk/sponsorpulje. Men skynd dig – for tidsfristen for at søge er den 3. Maj 2022. 

Vi glæder os til at høre om endnu flere af jeres lokale initiativer! På gensyn i Kvickly Helsinge.

Kvickly Helsinge uddelingen i 2019 (Arkivfoto / Pressefoto)

(udgivet d. 20 apr. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *