DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Husk at sirenerne testes onsdag d. 6 maj 2020

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Hvis du hører varslingssirenerne, skal du gå inden døre og søge information hos DR eller TV 2. Du skal ikke ringe 1-1-2. Det budskab er pointen med testen af sirenerne onsdag d. 6 maj 2020.

Hvis en større ulykke eller katastrofe rammer, kan sirenerne advare dig om, at der er fare på færde. Den første onsdag i maj tester myndighederne som altid sirenevarslingssystemet for at minde om, hvad sirenerne betyder – når det altså er alvor:

  • Gå ind og søg information hos DR eller TV 2

Kort efter sirenevarslingen kan du – når det er alvor – finde information om krisen eller ulykken hos DR eller TV 2. Politi og andre myndigheder kommunikerer også via pressen, hjemmesider, sociale medier m.v.

Du skal ikke ringe 1-1-2, hvis du hører sirenen. Du skal kun ringe 1-1-2, hvis du eller andre er i akut fare og har brug for hjælp fra politi, brandvæsen eller ambulance.

Sirenen i Vejby (arkivfoto: Mediehuset Kattegat)


Den årlige test af sirenerne
Der er altså ikke fare på færde, når sirenerne starter landet over onsdag den 6. maj.

– Den primære grund til, at vi tester systemet, er at minde folk om, hvad de skal gøre, hvis det en dag er alvor. Og så skal vi selvfølgelig teste, at sirenerne virker, siger kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen, Lars Aabjerg Pedersen, og fortsætter:

– Pointen med sirenerne er at gøre folk opmærksomme på, at der er fare på færde. Lyden af en sirene skal få folk til at gå inden døre og søge information hos DR eller TV 2.

Ring ikke 1-1-2
Man skal ikke ringe til 1-1-2 eller andre numre til myndighederne under en virkelig krise eller ulykke. Det skal man heller ikke under testen.

– Man skal altid kun ringe 1-1-2, hvis man selv eller andre i nærheden er i akut fare og har brug for udrykning fra politi, brandvæsen eller en ambulance. Heller ikke under testen på onsdag er der behov for at ringe 1-1-2 eller andet, siger Lars Aabjerg Pedersen.

Hvert år er der typisk en håndfuld eller to af de over 1.000 sirener, der giver en fejlmelding. Beredskabsstyrelsen får elektroniske tilbagemeldinger på, hvilke sirener der giver problemer.

I forbindelse med testen af sirenerne testes også sms-varsling for døve og hørehæmmede samt app’en Mobilvarsling, der begge sender beredskabsmeddelelser til brugerne.

Baggrund
Danmarks nuværende varslingssirener blev implementeret i starten af 1990’erne. Systemet bruges ved større ulykker og katastrofer, hvor der kan være umiddelbar livsfare for et større antal mennesker. Sirenevarsling følges altid op af en beredskabsmeddelelse.

Sirenevarsling og beredskabsmeddelelser suppleres altid af advarsler via øvrige kanaler, eksempelvis medier og sociale medier, myndighedernes hjemmesider og app’en Mobilvarsling.

Sirenerne blev i begyndelsen af 1990’erne sat op i områder med over 1.000 indbyggere, så de kunne høres af cirka 80 procent af befolkningen. Folk, der bor uden for sirenernes rækkevidde, kan advares via ovennævnte kanaler eller ved at politiet kører ud i de relevante områder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.