DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Udvalg klar med hjælpende hånd til dem med ekstra restaffald

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Udvalget i Gribskov Kommune “Udvikling, By og Land” besluttede i går, at etablere en midlertidig ordning, hvor borgere kan sætte en ekstra sæk med restaffald ud, når de får tømt spanden med restaffald. Ordningen kører indtil videre i uge 14 og 15.

I øjeblikket går mange hjemme på grund af Corona-krisen, og derfor har de mere affald, end de plejer.

Derfor besluttede Udvikling, By og Land på udvalgets møde i går at give de mange borgere med ekstra affald en hjælpende hånd ved at give mulighed for at få taget en sæk affald med, når skraldemanden kommer forbi og tømmer restaffald.

Formand Pernille Søndergaard fortæller:

”Især børnefamilier vil skabe mere affald, end de plejer, når de går hjemme sammen under krisen. Dem vil vi gerne hjælpe, så de i hvert fald ikke skal bekymre sig om den slags,” siger formanden og slår fast, at ordningen gælder for alle.

Pernille Søndergaard (G)

Sådan gør du

Hvis du har ekstra restaffald, som du gerne vil af med, så skal du lægge det i en klar sæk af kraftig kvalitet og stille den ved siden af din skraldespand. Så tager skraldemanden den med, næste gang han kommer og tømmer restaffald.

Én ekstra sæk
Skraldemanden tager kun én ekstra sæk med per husstand, og det er vigtigt, at man kun fylder sækken med restaffald og ikke bruger den til ting, man ellers ville have kørt til genbrugsstationen. Skraldemændenes kapacitet er nemlig begrænset.


Hentes i ulige uger

Ordningen begynder næste gang, skraldemanden henter restaffald. I første omgang dog kun til 13. april. Her følger kommunen regeringens anbefalinger.

Det ekstra arbejde til skraldemændene betyder, at borgerne skal forvente, at skraldemanden begynder tidligere og slutter senere end normalt.

FAKTA: Om sækken
De klare plast sække skal være af kraftig kvalitet fx købt i byggemarkeder.
Posen må ikke fyldes mere end den kan lukkes/slå knude/luk med snip.
Posen må ikke veje mere, end den let kan løftes uden at gå i stykker.
Husk at pakke skarpe genstande ind 
FAKTA: Hvad må komme med
– Dagrenovation
– cigaretskod og aske
– bleer
– vatpinde og hygiejnebind
– plast (kødbakker mv.)

– Læs mere på: 
https://www.gribskov.dk/media/1322/regulativ-for-husholdningsaffald-2013.pdf

3 comments

  1. Kan forstå at KL nu går ind i sagen med de mange kommuner, der har lukket genbrugsstationer. Der er jo nogle kommuner, der godt kan finde ud at holde åben, med visse regler, og det er jo ikke et sted man kommer i nærheden af hinanden.

  2. Janni Vissing Bech

    Jeg håber inderligt, at der kan findes en løsning i forhold til at få åbnet genbrugsstationen igen. Det må være muligt at finde en måde, hvor vi borgere kan komme af med affaldet på. Det kan man i mange andre kommuner og jeg undrer mig over, at det ikke kan lade sig gøre i Gribskov?! En mulighed er at kigge til andre sider og se, hvordan det planlægges der – antal personer, der lukkes ind, bestille en tid, kontrol ved indgangen eller hvilken genial idé, der kan få liv. Her i familien er vi gået et skridt videre i forhold til den almindelige affaldssortering, idet vi samler hård/blød plast, dåser, glas og pap i sække, som vi stiller i vores skur. Det fylder for meget i de almindelige husholdningsskraldespand. Det har vi gjort i flere år og det vil være super ærgerligt at skulle til at smide det i de almindelige skraldespande, for vi gør det til en dyd samtidig med, at vi lærer vores børn at være klimabevidste.

Skriv et svar til Bodil Otto Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *