DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Gribskov Kommune inviterer ukrainere og frivillige til arrangement

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Ukrainske borgere er ankommet til Gribskov Kommune som følge af krigen i Ukraine. For at byde dem velkommen – og samtidigt sige tak til de frivillige, der har hjulpet – inviterer Gribskov Kommune og borgmester Bent Hansen til arrangement på Toftebo d. 6 april 2022.

Som følge af krigen i Ukraine er ukrainske borgere de seneste uger ankommet til Danmark, og flere har bosat sig i Gribskov Kommune. Mange har fået hjælp af frivillige, der har lagt hus til eller på andre måder støttet i den aktuelle situation.

For at byde ukrainerne velkommen og sige tak til de frivillige, inviterer Gribskov Kommune til arrangement på Toftebo i Græsted, onsdag d. 6. april 2022 fra 13:30 til 14:30.

Til arrangementet er der kaffe og sodavand til de deltagende, og borgmester Bent Hansen byder velkommen. Der er plads til både børn og voksne, og der vil være en tolk, der kan oversætte fra ukrainsk til engelsk.

En anledning til at byde velkommen og sige tak

Bent Hansen ser frem til at byde de ukrainske borgere velkommen:

– Jeg ser frem til at møde de fremmødte for at hilse ordentligt på. Det kommer til at blive et hyggeligt arrangement, hvor vi sørger for at give plads og ro til deltagerne, der står midt i en hel ny hverdag.

Bent Hansen (V) Borgmester, Gribskov Kommune (pressefoto)

Arrangementet finder sted på Toftebo, der fungerer som ankomststed for ukrainere. Arrangementet er både et velkomstarrangement og en anledning til at sige tak til de frivillige i Gribskov, der har hjulpet. Det forklarer Bent Hansen:

– Jeg er glad for at se, hvor mange i Gribskov der har været hurtige og villige til at hjælpe i denne svære situation. Det har uden tvivl gjort en stor forskel. Derfor håber jeg, at frivillige også vil deltage i arrangementet, så jeg kan rette en tak til dem.

(udgivet d. 5 apr. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *