DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRÆSTED: Nyt midlertidigt corona-testcenteret åbner i Gribskov Hallen

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Gribskov kommune slår dørene op til et nyt midlertidigt testcenter i Hallen på Larsensvej 15B i Græsted.

Regionerne øger testkapaciteten i hele landet. Det har givet Gribskov kommune mulighed for at åbne et nyt midlertidigt testcenter i Gribskov Hallen. Testcenteret åbner lørdag d. 19 december 2020 og har åbent alle dage fra kl. 10 til 16 frem til d. 22 december 2020. Der skal ikke bestilles tid og der er tale om offentlig PCR-test (ikke kviktest) oplyser Gribskov kommune i pressemeddelelsen.

OPDATERING: Vigtig information: Aldersgrænse på test er 12 år – På det nye testcenter i Gribskovhallen, som åbner i dag lørdag kl. 10 skal børn være fyldt 12 år for at blive testet, oplyser Gribskov kommune lørdag formiddag.

Regionen har fået ekstra analysekapacitet, og da det er myndighederne, der har et nationalt mål om at sikre relevante test før jul, betyder det, at regionerne med meget kort frist kunne byde øget testkapacitet ud til kommunerne. Den mulighed greb Gribskov Kommune straks og gik i gang med etableringen af et nyt midlertidigt testcenter.

Vi vil selvfølgelig gerne både bakke op om og selv medvirke til, at så mange som muligt kan blive testet her op til jul”, siger borgmester Anders Gerner Frost og fortsætter: ”Det er et kæmpe stykke arbejde at stable så stor en testkapacitet på benene i løbet af bare få dage. Det er jeg både imponeret og stolt over, at vi er kommet i mål med. Jeg håber, at mange vil få glæde af, at der nu er endnu et testcenter”.

Bormester Anders Gerner Frost, Gribskov kommune (Pressefoto)

Det nye testcenter bliver etableret i Gribskov Hallen med fire podestationer. Målet er at teste i alt 2000  personer i løbet af de fire dage, testcenteret har åbent.

Vi har bestilt 500 testkit pr. dag. Dermed satser vi på at kunne teste i alt 2000. Vi er klar og glæder os til at tage imod alle, som ønsker at blive testet. Der er jo ikke tidsbestilling, så jeg vil opfordre alle til at være tålmodige, for der kan opstå kø,” siger centerchef for Center for Sundhed og Omsorg Mette Bierbaum.

Testcenteret er blevet til i løbet af ganske få dage. Om det siger centerchef Mette Bierbaum:

Det er gået stærkt, og det har kun været muligt, fordi en lang række medarbejdere fra hele kommunen er trådt til og har hjulpet. Fredag eftermiddag – altså mindre end et døgn før åbningen – gennemfører vi undervisning af alle dem, som skal pode. Vi er så heldige, at mange af vores SSA-elever – altså vores Social og Sundheds Assistent-elever – har meldt sig på banen som podere. Det er jo super godt for deres CV, at de tager denne opgave, men det er også udtryk for et fantastisk samfundssind. Vi er meget glade for at have dem med ombord”.

Fakta:

Testcenteret åbner i Gribskov Hallen på Larsensvej 15B i Græsted lørdag d. 19 december 2020 kl. 10. Der er åbent alle dage fra 10-16 frem til og med den 22. december 2020.

Der er tale om offentlig PCR-test (ikke kviktest).

Der er ikke tidsbestilling, hvorfor der kan opstå kødannelse.

(d. 18 dec. 2020)

Kommentar

  1. Stig Meyer Clausen

    Det er for dårligt at man ikke kan bestille tid,få dog det bestillingssystem til at fungere,Gribskov kommune er håbløst bagefter med digitale systemer

Skriv et svar til Stig Meyer Clausen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *