DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRÆSTED: Fra BLIK – Græsted Bibliotek til Jazzhus Montmartre

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Dagen før Little North holder Album release fest på gruppens 3. album: “Familiar Places” i Jazzhus Montmartre er Little North tilbage på BLIK – Græsted Bibliotek 24. januar kl. 19.

Denne gang med ekstra krydderi til jazztrioens allerede veldefinerede lyd i form af Viktor Spasov  med sin guitars varme energi samt det rå, ekspressive udtryk fra trompeten spillet af Kasper Tranberg.

To stærke elementer som tilføjer nye musikalske dybder til Little Norths kendte lyd, der løber som en rød tråd igennem musikken.

På “Familiar Places” og ved live optrædener præsenterer Little North en bred vifte af emotionelle og soniske landskaber og fortsætter samtidig med at raffinere deres velkendte nordiske lyd. En fængslende, varm og intens tilstedeværende lyd, der ved live koncertens første anslag vil invitere publikum ind i musikkens dybder. 

Gruppen har for deres seneste udgivelser høstet anerkendelse vidt og bredt og begejstret både danske og internationale anmeldere.

Derfor er der endnu en gang mulighed for en fed musikalsk jazz oplevelse, når Little North  Feat, Kasper Tranberg og Viktor Spasov gæster BLIK mandag aften d. 24 januar 2022 kl. 19.

Little North (Pressefoto)

Little North er:
Benjamin Nørholm Jacobsen (Piano / DK)
Martin Brunbjerg Rasmussen (Bass / DK)
Lasse Jacobsen (Drums / DK)
Kasper Tranberg (Trumpet / DK)
Viktor Spasov (Guitar / SE)

Billetter til koncerten koster 50 kr. og købes på gribskovbib.dk (Tilmelding nødvendig).

(udgivet d. 17 jan. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.