DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Gilleleje: delvist selvbiografiske film “Hvad vil folk sige” vises d. 30 okt. i biografen.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Genopdragelse i Pakistan. 

Iram Haq er en prisbelønnet norsk instruktør, som Salaam Filmfestival flere gange har haft på programmet. I den delvist selvbiografiske film Hvad vil folk sige beretter hun om den 16-årige Nisha, der sendes på genopdragelse i Pakistan. Filmen vises med oplæg i Gilleleje i samarbejdet mellem Salaam Film og Dialog og Med Skolen i Biografen.
Foto: Øst for Paradis
Hvad vil folk sige
Filmen handler om 16-årige Nisha, der lever et dobbeltliv. Hjemme, er hun en pligtopfyldende datter. Ude, fester hun med sine kammerater til langt ud på natten. En nat opdager hendes far, at hun har en dreng inde på sit værelse. Presset af de lokale, pakistanske fædre i boligområdet, beslutter Nishas forældre sig for at kidnappe Nisha og sende hende på genopdragelse hos nære slægtninge i Pakistan. Filmen bygger delvist på instruktøren, Iram Haqs, egne erfaringer og er udvalgt af Salaams Ungeråd, som en rigtigt god film til deres aldersgruppe. Iram Haq viser med sin film vigtigheden af frihed og retten til at leve, som man vil.
”Den bitre ironi er, at forældrene også ønskede en anden frihed end den, hjemlandet havde at tilbyde. Bedre muligheder for deres børn. Nishas liv i Pakistan er dog ikke kun dårligt. Der er skønhed og varmt venskab i familien. Men bedst som man tror, at Nisha oprigtigt vil tage kulturen til sig, indtræffer endnu en uretfærdig katastrofe. Behandlingen af Nisha kan ikke forsvares. Men Haq formår på trods af det at formidle forståelse for forældrenes handlinger, selv om man ikke har sympati for dem,” skrev Ida Rud i filmmagasinet Ekko.Gilleleje Bio     30.10.2018 kl. 9.00

Oplæg med Esma Yüksel
Salaams oplægsholder Esma taler ud fra egne erfaringer om, hvordan normer i forældrenes hjemland kan støde sammen med den måde unge typisk ønsker at leve på i Skandinavien. Hun taler med de unge i salen om, hvordan det er at befinde sig i krydsfeltet mellem forskellige levemåder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.