DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Gribskovs økonomi kuldsejler med Nytgribskov ved roret

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af byrådsmedlem Bent Hansen fra Venstre i Gribskov kommune:

Gribskovs økonomi kuldsejler med Nytgribskov ved roret.

Gribskovs økonomi bliver af borgmesteren og hans liste Nytgribskov i flere debatindlæg, rost i høje toner og der bliver givet udtryk for at nu er alt godt.

Derfor er jeg desværre nødt til at spørge hvorfor det ikke nævnes at:

– Gribskovs gæld er forøget med mere end 50 mill kroner de sidste år ?

– Gribskov har optaget lån på 17 mill kroner blot for at bevare likviditeten, d.v.s. der er lånt penge blot til at sikre at de daglige regninger kan betales ?

– Gribskov har i indeværende valgperiode hævet skatten således at borgerne skal betale 60 mill kroner mere til kommunekassen om året. Det endda samtidig med at børneinstitutions takster og madordninger til ældre er steget betragteligt ?

– Tja… og hvor er det nævnt at kommunens likviditet stadig kun ligger på minimumskravet, hvilket svarer til ca. 100 mill ?

– Dansk industri har på mange områder givet Gribskov meget lave karakterer for erhvervsvenligheden ?

Hvor er det nævnt at Gribskov har meget begrænset fokus på erhverv, bortset fra oplevelser og turisme ?

Hvorfor nævnes det ikke at Gribskov er dalet langt ned af rangstigen med hensyn til at benytte private leverandører ?

Nej desværre er fakta at Gribskovs økonomi ikke så fantastisk som Borgmesteren og Nyt gribskov gerne vil give udtryk for. 

Desværre er der en rigtig stor risiko for at den store gældssætning vil belaste Gribskovs borgeres økonomi mange år frem i tiden, når disse lån skal tilbagebetales.


Bent Hansen

Borgmesterkandidat (V)

Venstre i Gribskov kommune

Byrådsmedlem Bent Hansen (V) (Pressefoto)

(d. 15 feb. 2021)

Kommentar

  1. Kære Bent. Et interessant indblik i, hvad du synes andre gør galt. Hvorledes vil du, når du måske kommer til roret i 2022, gribe sagen an? Ikke i ord, men bare i tal?

Skriv et svar til Claus Hansen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.