DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Ensomhed – kan være sygdomsfremkaldende

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af byrådsmedlem Birgit Roswall, Venstre Gribskov:

Ensomhed – kan være sygdomsfremkaldende.
Det er dokumenteret, at ensomhed påvirker vores helbred – uanset om man er barn, ung eller ældre. Der er derfor både store personlige og samfundsmæssige omkostninger forbundet med ensomhed.

Derfor vil Venstre arbejde for, at ingen i Gribskov Kommune skal være ufrivilligt ensom.

Vi skal bl.a. sammen med vores mange dygtige frivillige tilbyde sociale netværk til de forskellige aldersgrupper.

Der skal både være “opsøgende” netværk og kommunens institutioner og forebyggende medarbejdere skal hjælpe med at formidle kontakten, så alle der ønsker at deltage i aktiviter får mulighed herfor.

Målet skal være, at ingen er ufrivillig ensom i Gribskov Kommune.
På ældreområdet har vi allerede mange gode tilbud, hvor frivillige står for mange forskellige aktiviteter.

Men kan vores tilbud rumme den stigning, der de kommende år sker på ældreområdet – især ser jeg, at aktivitetshuset på Parkvej i Gilleleje har så stor succes, at rammerne er ved at springes, og det mener jeg, vi er nødt til at forholde os til.

I forbindelse med budgetlægning er der indbygget en demografimodel, der automatisk op- og nedskriver driftsbudgetterne i forhold til befolkningsudviklingen.

Vi har ikke en tilsvarende automatik i forhold til lokaliteter, men det skal ikke afholde os fra at se om, der er behov for udvidelse af lokaler m.v. i takt med, at der bliver flere brugere.
Det behøver ikke nødvendigvis at være en kommunal udgift. Der er mulighed for at søge tilskud fra mange forskellige fonde, sponsorer o.lign. men mit ønske er, at vi skal hjælpe og åbne op for muligheder.

Birgit Roswall

Byrådsmedlem og Kandidat til Byrådet

Venstre Gribskov

Birgit Roswall (Pressefoto)

(udgivet d. 3 nov. 2021)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *