DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

TISVILDELEJE: Turisme skaber vækstmuligheder på tværs af brancher – GET sætter fokus på dette ved et netværksmøde

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Hvilken betydning har turister og feriehusgæster for vækst og forretningsmuligheder i Gribskov – også uden for de traditionelle turismeerhverv? Det sætter Gribskov Erhverv & Turisme fokus på ved et netværksmøde den 1. oktober 2026.

Turismen er en af Danmarks vigtigste erhvervsmæssige vækstmotorer og skaber værdi langt ud over de
virksomheder, der har turister som deres primære kunder. Samtidig står turismeerhvervet over for nye
muligheder og udfordringer i de kommende år, hvor gæsternes behov og forventninger udvikler sig, og
oplevelsesøkonomien bliver stadig mere konkurrencepræget.

På netværksmødet stilles der skarpt på både nationale tendenser og udviklingen i Gribskov. Hvad
betyder turismen for lokal vækst, beskæftigelse og erhvervsudvikling? Hvem er fremtidens gæster,
hvad forventer de af en destination som Gribskov, og hvilke forretningsmuligheder skaber udviklingen
for lokale virksomheder ?

Til at belyse emnet har Gribskov Erhverv & Turisme inviteret Lars Bertolt Winther, chef for DI Turisme,
Kultur & Oplevelser, og Frederikke Krabek Friholm, direktør i VisitNordsjælland.

Lars Bertolt Winther (Pressefoto)

Samspillet mellem turisme, lokalsamfund og erhvervslivet er centralt, når man ser på turismens
betydning for Gribskov. ”Et godt sted at bo er et godt sted at besøge. Turismen er med til at skabe
levende bysamfund og understøtte det lokale erhvervsliv – ikke kun restauranter, butikker og
oplevelsesvirksomheder, men også håndværkere, servicevirksomheder og mange andre lokale
erhverv. Derfor skal vi ikke kun spørge, hvad turismen kan skabe for turisterne, men også hvad
turismen kan skabe for Gribskov. Det handler om at udvikle turismen som en del af den lokale
erhvervs- og samfundsudvikling, så væksten kommer både gæster, virksomheder og lokalsamfund til
gode,” udtaler Frederikke Krabek Friholm, direktør i VisitNordsjælland.”

Frederikke Krabek Friholm (Pressefoto)

Arrangementet er for medlemmer af Gribskov Erhverv & Turisme. Virksomheder, der ønsker at deltage,
kan melde sig ind via get.dk og samtidig få adgang til foreningens øvrige medlemsfordele.


Fakta om arrangementet:
Dato: Torsdag den 1. oktober 2026
Klokken: 8.00–10.00
Adresse: Havesalonen, Olskærvej 1, 3220 Tisvilde
Information og tilmelding: www.get.dk

(udgivet d. 7. sep. 2026)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *