Døgnrapport: Genbrugsstationen på Industrivej i Skærød oplyste torsdag, at der havde været indbrud på pladsen.
Gerningspersonerne var hoppet over et hegn for derefter at løfte en port op i flok og lagt en større sten under, så de kunne kravle under porten.
Anmelderen oplyste, at gerningspersonerne havde brudt et metalbur op og ved hjælp af en rive havde stjålet forskellige slags iPads, tablets mm. Gerningspersonerne havde desuden stjålet kobberkabler fra genbrugspladsen.
Der fandtes overvågning fra pladsen, skriver Nordsjællands Politi i den seneste døgnrapport.
(udgivet d. 18. sep. 2026)