62 procent af de voksne børn, der passer en gammelforælder, har fået det psykisk dårligere. Ingen har spurgt, hvem der ellers bor i de hjem, Hjem & Pleje sætter unge mellem 18 og 20 år til at undersøge en gruppe, det danske sprog ikke har et ord for. Forløbet gennemføres i samarbejde med Niels Brock, skriver Hjem & Pleje i en pressemeddelelse.
Danmarks Statistik har for Ældre Sagen spurgt 1.566 voksne børn af forældre, der modtager hjemmehjælp. 62 procent svarer, at deres psykiske helbred er blevet dårligere som en direkte følge af opgaven. I 2015 var tallet 43 procent. 36 procent siger det samme om deres fysiske helbred, mod 23 procent i 2015.
Undersøgelsen spørger ikke, om der bor børn i de hjem. Det gør der i mange af dem. De voksne børn er mellem 18 og 66 år, og de er som regel selv forældre.
Der findes ikke et ord på dansk for en på seksten, hvis farmor får hjemmepleje. Kommunen skriver til de voksne. Vejledningerne er skrevet til de voksne. Det gør ikke barnebarnet mindre til stede ved køkkenbordet.
Spørgsmålet vi ikke kan svare på
En generation vokser op med en skærm i hånden og en dokumenteret dårligere trivsel end generationen før. Samtidig vokser de op tæt på en ældrepleje, der har været presset i årevis, og på arbejdspladser, hvor kulturen ikke altid har været god nok.
Hænger de ting sammen? Det ved vi ikke. Det er præcis derfor, vi spørger.
“Vi er en privat virksomhed, der lever af pleje. Vi har ikke et forskningsmandat og påstår ikke at have et. Men vi har adgang til maskinrummet, og vi har et tal, som burde få nogen til at rejse sig. 62 procent af en hel gruppe siger, at de har fået det dårligere. Der bor børn i de hjem. Ingen har spurgt dem om noget. Det er et samfundsanliggende, ikke et markedsføringsanliggende. Vi tager ansvaret på os, og det er derfor vi lægger tallene frem”, udtaler Simone Chimera, medstifter af Hjem & Pleje.
Ni år
Om ni år er der 466.686 danskere på 80 år eller derover. I dag er der 360.631. Det er 106.055 flere mennesker på under et årti, en stigning på 29 procent. Tallene er Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning 2026. Den udvikling skal løftes af mennesker, der i dag går i skole. Nogle af dem er allerede i berøring med ældreplejen gennem deres egen familie, uden at nogen har spurgt dem, hvad de ser.
Hvad vi vil have ud af det
Tre ting, og ingen af dem er en rapport.
–Et ord. Dansk mangler en betegnelse for den unge i familien omkring en ældre. Uden et ord kan gruppen ikke tælles, ikke skrives til og ikke hjælpes. Vi vil have et forslag, der kan bruges nationalt.
–Vidnesbyrd. Konkrete udsagn fra unge om, hvordan de faktisk ser på ældreplejen. Ikke hvad vi tror, de mener.
–Et spørgsmål vi tør stille højt. Ændrer det noget ved lysten til at uddanne sig til faget, hvis man bliver spurgt i stedet for overhørt?
Undersøgelsen gennemføres af unge mellem 18 og 20 år fra Niels Brock, som spørger deres egen generation med samme spørgeskema og samme samtaleguide. De har fået spørgsmålet af os. De har ikke fået svaret. Hjem & Pleje er taknemmelig for, at Niels Brock har stillet et hold til rådighed for et spørgsmål, ingen af parterne kender svaret på.
Rammerne
Fem regler har ikke kunnet bøjes. Ingen af de unge kommer hjem til en borger. Der indsamles ikke navne, mailadresser eller telefonnumre. Borgerne har ikke sagt ja til tilskuere.
Dette er en undersøgelse, ikke en repræsentativ befolkningsundersøgelse. Vi offentliggør fundene, når de foreligger, og vi beskriver metoden sammen med dem.
Tallene:
Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp: 2023
Psykisk helbred blevet dårligere 6 – 2 % · mod 43 % i 2015
Fysisk helbred blevet dårligere – 36 % · mod 23 % i 2015
Hjælper deres forældre – 94 % · op 11 pct.point
1.566 svar, 18 til 66 år. Gennemført af Danmarks Statistik for Ældre Sagen.
Kilde: Ældre Sagen, »Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp«, 2024.
Danskere på 80 år og derover: Antal
2026 – 360.631
2035 – 466.686
Forskel – 106.055 flere · 29 %
Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsfremskrivning 2026, tabel FRKM126
(udgivet d. 2. okt. 2026)