Hvad skal der til for at skabe bedre rammer for vækst og udvikling i Gribskov ?
Det skal lokale virksomheder og aktører være med til at give deres bud på, når Gribskov
Erhverv & Turisme inviterer til workshop i september, skriver Gribskov Erhverv & Turisme i en pressemeddelelse.
På workshoppen arbejdes der med seks temaer, der spænder fra erhvervsfremme,
uddannelse og infrastruktur til turisme, friluftsliv, kultur og byliv. Målet er at identificere
konkrete idéer, der tager afsæt i lokale behov og kan danne grundlag for nye projekter.
De deltagere, der har lyst, får efterfølgende mulighed for at engagere sig i arbejdet med at føre
idéerne ud i livet.
Workshoppen faciliteres af Rasmus Petrussen, lektor i Innovation & Entrepreneurship på
Zealand og erfaren facilitator af innovations- og udviklingsprocesser.
”For os er det vigtigt, at nye initiativer tager udgangspunkt i virkeligheden og i de behov, som
virksomheder og andre lokale aktører oplever. Deres input skal være med til at styrke
erhvervslivet og gøre Gribskov til en endnu bedre kommune at drive virksomhed i,” siger Kim
Lundshøj, formand for Gribskov Erhverv & Turisme.
Workshoppen afspejler ambitionen om at samle lokale kræfter og sikre, at foreningens
indsatser har en tydelig forankring i det lokale erhvervsliv.

(udgivet d. 25. aug. 2026)