DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Flere sager om kontaktbedrageri

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

DØGNRAPPORT:

Kontaktbedrageri mod ældre kvinde, Helsinge

En 82-årig kvinde ringede onsdag klokken 15.59 til politiet, fordi hun var blevet ringet op af ”Martin” fra “Nordea Bank. Manden havde oplyst, at der var blevet hævet 8.000 kroner fra hendes konto og overført til en konto i Spanien. Senere mødte en mand ved navn “Adam” op på hendes adresse og skulle hente hendes bankkort. Kvinden havde fået spærret kortet, men der var allerede blevet hævet penge.

Kontaktbedrageri mod ældre kvinde, Græsted

Politiet blev onsdag klokken 17.36 kontaktet af en 82-årig kvinde, der var blevet ringet op af en anden kvinde, der udgav sig for at være fra NETS. Samtidig var der kommet en stor sort Mercedes. En mand var efterfølgende var der kommet en mand og banket på hendes dør, som kvinden udleverede et Visa Dankort og to Mastercard til. Kvinden beskrev manden som mellemøstlig af udseende, høj og mørkhåret, mørkt fuldskæg og iklædt mørkt tøj.

Kontaktbedrageri mod ældre kvinde, Græsted

Klokken 18.20 blev en 85-årig kvinde kontaktet af en person, der havde oplyst hende om, at nogen ville hacke hendes konto, og at han skulle bruge hendes dankort. Han ville sende en ung mand ud for at hente det og koden til kortet. Den ældre kvinde oplyste, at der var hævet lidt over 9.000 kr. fra kontoren.

Skriver Nordsjællands Politi i den seneste døgnrapport.

Herunder kan du læse nogle gode råd fra politiet:

Bedrageri mod ældre

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet:

  • Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.
  • Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.
  • Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel. Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

(udgivet d. 1. okt. 2026)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *