DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRÆSTED: Introduktion til de islandske sagaer

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Over to aftener i januar og februar inviterer BLIK-Græsted Bibliotek og Gribskov Folkeuniversitet på en opdagelsesrejse i sagaernes verden – anført af cand.mag. i islandsk og dansk Kim Lembek – Forløbet er ikke en tør forelæsning, men en aktiv rejse ind i teksterne.

Hvorfor er 1000 år gamle fortællinger om ære, blodhævn og stærke slægter stadig noget af det mest dragende litteratur, vi har? De islandske sagaer er et af Nordens bidrag til verdenslitteraturen, men for mange kan de virke uoverskuelige at kaste sig over. Det bliver der nu lavet om på.

Midsommer på Island. (Pressefoto: Kirsten Nielsen)

Torsdag d. 29. januar 2026:

Eksisterer sagaerne overhovedet, eller er de myter? Vi ser på de historiske rødder og de karakteristiske fortælletræk, der gør en saga til noget helt særligt.

Torsdag d. 19. februar 2026:

Her rykker vi tættere sammen om teksterne. Gennem nærlæsning og fælles drøftelse analyserer vi, hvordan sagaerne både spejlede deres egen tid og skabte modbilleder til samfundet.

Det kræver kun nysgerrighed

Man behøver hverken være historiker eller have læst tykke bøger på forhånd for at være med. Det eneste krav er nysgerrighed og åbenhed. Deltagerne får tilsendt korte tekster før kurset, så alle kan deltage i samtalen på lige fod.

Vil man orientere sig mere på forhånd har Bibliotekerne litteratur på E reolen om emnet. Se mere herom på gribskovfolkeuniversitet.dk hvor du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig.

Praktisk information

Hvornår: Torsdag d. 29. januar 2026 og torsdag d. 19. februar 2026 kl. 19.00 – 21.00.

Hvor: BLIK-Græsted Bibliotek, Græsted Stationsvej 10 A, 3230 Græsted.

Pris: 150 kr. for begge aftener (bindende tilmelding).

Underviser: Kim Lembek, cand.mag. fra Københavns og Islands Universitet.

Tilmelding: på hjemmesiden gribskovfolkeuniversitet.dk

Arrangører: BLIK-Græsted Bibliotek og Gribskov Folkeuniversitet.

(udgivet d. 12. jan. 2026)

Kommentar

  1. Kaj Emil Johansen

    2 personer
    Hvor foregår betalingen?
    Har været på det museer, hvor 3 stk. af de håndskrevene originale sagaerne blev udstillet efter de var kommet til Island.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *