Gilleleje Lokalråd fremsender her forslag til debat for udviklingen af byen, herunder trafik og parkering, skriver Leif Tang Lassen, formand for Gilleleje Lokalråd, på bestyrelsens vegne i et debatindlæg.
På vedlagte kort ses det areal i Gilleleje By, som vi finder bør være Gillelejes nye bymidte. Arealet er et let-afgrænset område i byens centrale del.
(Presse)
Bymidten er en kompleks størrelse, som varetager mange forskellige funktioner.
Bymidten rummer områder med beboelse, områder til rekreation og simpelt tidsfordriv samt områder domineret af handels- og serviceerhverv. Disse sidste omfatter, som de eneste, bygninger i 2-3 etager.
Byens århundreder lange udvikling gør, at de nævnte funktioner konkret ligger blandet mellem hinanden – som de nu gør. Hvad der tidligere var en optimal lokalisering er det måske ikke i dag. Men den historiske udvikling af Gilleleje udgør netop dens identitet og charme, som ikke bør forstyrres af store bygherreprojekter. Bymidtens og byens øvrige centrale dele bør udvikles nænsomt og tilpasset de eksisterende forhold, så hverken identitet eller charme skæmmes.
I nærheden af bymidten eller i denne ligger flere specielle særområder: Det Gamle Gilleleje, Havnen med stejlepladser, Vest-stranden, Stationsområdet, Kulturhavnen, ”friarealet ved Gilleleje Hallen” og den ikke udnyttede Gasværksgrund. Disse
særområders udvikling er styret af bevarende lokalplaner, almindelige lokalplaner eller ”generelle planer” for områder, der ikke er har en lokalplan. Alle disse særområders vedligeholdelse og især udvikling har stor betydning for Gillelejes fremtid. Her skal kun ”friarealet ved Gilleleje Hallen” kort fremhæves: Friarealet bruges i dag hovedsagelig til den årlige Bakkefest og andre kulturelle arrangementer, til parkering og til beboelse for flygtninge. Det er ikke en optimal anvendelse af et stort bymidteområde. Den generelle plan for området siger, at det er et boligområde. En sådan anvendelse er heller ikke optimal – slet ikke, hvis beboelsen er etagebyggeri, der vil både forstyrre og skæmme byens identitet og charme. Gilleleje Lokalråd støtter fortsat den tidligere offentliggjorte ”store Rema 1000-plan” for området med en ny daglig-vareforretning, et vandrerhjem, et turistbureau, en stor grøn og fri parkeringsplads samt grønne opholdsarealer med bænke/borde, sandkasser og udendørs motionsredskaber. Det vil, for Gilleleje By, være en optimal anvendelse af området både udviklingsmæssigt, æstetisk og økonomisk.
Sammen med sidstnævnte, vil en forskønnelse af stationsområdet, give en smuk
adgang til bymidten.
I større afstand fra bymidten ligger mange boligområder, ofte med konkrete særpræg, hvis udvikling bør fremme lokalborgernes ønsker og planer derfor. Også her skal udviklingsplanerne for et særområde fremhæves: Birkevang 214-projektet, hvor den i 2025 vedtagne lokalplan, tillader en nedrivning af Gilleleje-huset (det gamle rådhus) og bygning af 6 tårnhuse i 3 etager samt et antal rækkehuse. 5 nærtliggende grundejerforeninger og Gilleleje Lokalråd har protesteret og vil rettidigt klage til rette myndighed over både bebyggelsesprocenter og indbliksgéner. Lokalplanen tilsidesætter både lokalborgernes berettigede forventninger til udviklingen i området og borgerindflydelse i almindelighed.
I disse år boligbygges der i Gilleleje syd og Bavneagerområdet er så-godt-som færdigbygget. Begge disse store boligområder er velbeliggende og æstetiske plusser for udviklingen af byens ”ikke-bymidte-områder”.
I endnu større afstand fra bymidten omfatter byen to store sommerhusområder – et i øst og et i vest.
Gilleleje By afgrænses mod hhv. øst og vest af hver sin grønne fredede kile, der er næsten uden bebyggelse. Disse kiler går imod syd over i landbrugslandet, der helt omslutter Gilleleje By og dens udviklingsareal sydpå.
Dette store udviklingsareal har vi naturligvis gjort os vores tanker om – men er ikke kommet langt nok til at fremlægge disse. Det er imidlertid vores opfattelse, at de evt. kommunale udviklingsplaner for dette udviklingsareal på et eller flere borgermøder derom, præsenteres (indledningsvis) for byens borgere.
Vejføringen mellem Hillerød- og Pårupvejen, der omfatter dele af Krigsager- og Ålekistevej anbefaler vi udviklet til en ydre ringvej, der har til opgave at lede al tung trafik, der ikke har Gilleleje som lokation, udenom byområdet. Tung trafik til Gilleleje
(fra Hillerød og Helsingør) påbydes at benytte den ydre ringvej over Græstedrundkørslen og via Kystvejen til den aktuelle lokation.
Et fåtal – i ovennævnte ikke nævnte – vigtige særområder i Gilleleje By, omtales herunder kort:
Stejlepladsen ved Hovedgaden: Vi forventer, at der ikke ændres ved dette fredede områdes nuværende funktion og fremtræden.
Området mellem Helsingørbanen, Hillerødvejen, Krigsagervej, Ålekistevej og en stor nordløbende grøft fra Ålekistevej, indeholder et stort fugtpræget areal.
Det er vores umiddelbare opfattelse, at områdets fremtidige anvendelse bør være et grønt område, hvad det så end omfatter. Området er skraveret på kortet.
Det grønne fredede areal nord for Hotel de Villes: Vi forventer, at der ikke ændres ved dette fredede områdes nuværende funktion og fremtræden. Strandbakkerne: Vi forventer, at der ikke ændres ved områdets
nuværende funktion og fremtræden.
En trafik- og parkeringsplan for Gilleleje By.
Indledningsvis ønsker vi at understrege, at Gillelejes geografiske lokalisering med de deraf nuværende trafikmønstres udvikling og byens historiske infrastruktur, ikke er egnet til kommuneplanens ønsker om en bolig- og erhvervsmæssig fortætning i Gilleleje Bys centrale dele. En sådan fortætning vil hæve transport, trafik og parkering til et niveau, som byens infrastruktur – efter vores opfattelse – ikke kan honorere.
Angående en trafikplan: En velbegrundet sådan kræver et kvalificeret og fagligt grundlag. Et sådant finder vi ikke kommunen har haft tilstrækkelig fokus på og Gilleleje Lokalråd har ikke haft kræfter til en omhyggelig trafik-plananalyse, der klart bør relatere sig til støj, trafiktæthed, sikkerhedsspørgsmål, luftforurening og effekt. Vi ønsker dog at fremhæve et antal konkrete sagsforhold om trafikken i Gilleleje.
- For at aflaste Gilleleje Hovedgade og Kystvejen og undgå en
overbebyrdelse af Parkvej, bør der snarest komme en ny omfartsvej.
Det er vores opfattelse, at en sådan bør gå fra den nye rundkørsel i
Pårup ad Ålekistevej/Krigsagervej til en ny rundkørsel på
Hillerødvejen. Derved kan tung trafik fra Hillerød/Helsinge/Græsted
ad Nordkystvejen komme mod Helsingør mm og tung trafik fra
Hillerød/Nødebo/Esbønderup komme mod Rågeleje mm – begge
uden at passere byens centrale dele.
Kommuneplanen foreslår en anden omfartsvej (fra Industrivej til den
nye Påruprundkørsel), den finder vi af flere årsager mindre attraktiv.
En løsning, som den af os foreslåede, bør følges op med et forbud
mod gennemkørende tung trafik ad Hovedgaden og Kystvejen – hertil
bruges ovennævnte nye omfartsvej. - I krydset Gilleleje Hovedgade/Kystvejen/Gasværksvej bør der oprettes
lysregulering eller en rundkørsel. - Hastigheden på Vesterbrogade, fra Torvet til Fejlbergsvej, bør
nedsættes til 20km/t, så vejen der fremstår som en gågade – med
tilladt bilkørsel og parkering, som det er i dag. - For at tage hånd om øget trafik på Parkvej bør denne opgraderes og
forsynes med cykelsti og fortov i hele vejens længde. Bilister vil opleve
ruten ad Parkvej (den indre omfartsvej) som en ubetydelig omvej i
forhold til Hovedgaden. Parkvej er en skolevej med tæt bebyggelse på
begge sider – støjforhold, luftforurening og trafikskabte rystelser ved
den nye brug af vejen, med mere omfattende trafik, bør afklares og
lempende foranstaltninger snarest etableres. - Vi savner meget en samlet plan til fremme af cyklismen og
sikkerhedsforholdene derved i Gilleleje. En sådan plan omfatter mere
end den foreslåede opgradering på Parkvej. Vi kan ikke præsentere en
sådan plan for nærværende, men finder, at kun et borgermøde derom
kan afdække omfanget og kompleksiteten i sagen.
Angående en parkeringsplan: Alle fastboende Gillelejeborgere må leve med næsten kaotiske parkeringsmæssige forhold i halvåret mellem påske og efterårsferien. Parkeringsmulighederne er for få og der høres udsagn om besøgende, som af netop denne årsag vælger ophold og handel i Gilleleje fra. Dette kan vi undgå, men det kræver konkret handling. Gilleleje rummer nemlig friarealer, der kan anvendes til parkering tæt på byens centrale dele. Lad os nævne et par af disse:
- En ny fri og grøn parkeringsplads i forbindelse med omtalte Rema
1000 projekt er behandlet andetsteds og skal ikke gentages her. Men
her vil der kunne etableres ca. 80 nye parkeringspladser. - Gasværksgrunden er en oplagt mulighed for ny parkeringspladser
også selv om adgangsforholdene dertil ikke er problemfri. Grunden er
forurenet og kan derfor næppe anvendes i anden sammenhæng. Her
kan der etableres 60-80 nye parkeringspladser. - Ved Kastanjealle 11 er der en mindre parkeringsplads, som sjældent
er fyldt helt op med biler, måske pga. ikke tydelig skiltning dertil. I
fortsættelse af parkeringen der, ligger et stort grønt areal, der i det
mindste midlertidigt kunne anvendes til parkering. En evt. anden plan
for dette områdes fremtidige anvendelse er os ukendt. Men
sammenlagt kunne der her skaffes ca. 60 parkeringspladser. - Området med stendepot vest for havnen anvendes kun sjældent i
fuldt omfang. Vi finder det oplagt for kommunen at forespørge
vognmandsfirmaet Benny Rasmussen om muligheden for at kunne
leje en del af området til parkering i sommerhalvåret. - Og endelig. Der standses og parkeres i vildt omfang i Gillelejes gader
også der, hvor standsning og parkering er forbudt. Vi kender alle
årsagen hertil, men det er til stor gene for de boende, hvor det sker.
Der er flere løsningsmuligheder på denne problematik. Vi ønsker, at
kommunen tydeligt på mange skilte i byen fremhæver, at fastboendes
parkering skal ske på egen grund eller på registrerede
parkeringspladser.
Og afslutningsvis en generel udtalelse – afslutningsvis betyder ikke mindre vigtig, tværtimod:
Gilleleje Lokalråd har noteret sig kommunens fortætningsplaner for Helsinge, Græsted og Gilleleje. Fortætningen består især i bolig-etagebyggeri på udvalgte egnede områder i byernes centrale dele. Sådanne udvalgte egnede områder findes ikke i Gilleleje. Slet ikke på Birkevang 214 og ovennævnte friareal ved Gilleleje Hallen.
Gillelejes særpræg er mange og store parcelhusområder, områder med rækkehuse, etagebyggeri kun i forbindelse med handel- og serviceerhverv – nu også i Gilleleje Syd, sommerhusområder og de specielle, smukke og århundrede år gamle sommerboliger for den oprindelige nordkystturisme samt havnelivets forskellige aktiviteter, bademulighederne og strandene. På vest-stranden arbejder Gilleleje Lokalråd med etableringen af en handikaprampe (fra strandparkeringen til den næsten nye badebro), der vil gøre det muligt for kørestolsbrugere, barnevognsfolket og gangbesværede at komme lettere i vandet. Alle disse udgør væsentlige træk i
byens charme, ånd, livsudfoldelse og tiltrækningskraft på besøgende og turister.
Gilleleje er ikke en udpræget vækstby, hvor mange, mange flere indbyggere i tætbeboede områder er et udtalt ønske. Faktisk er vi noget særligt ved ikke at være det.
Gilleleje vokser via dens omdømme og dens mange attraktioner – ikke via dens geografiske størrelse og befolkningstæthed. Hvem kommer styrtende til Gilleleje for at se store etagebyggerier, nutids-restaurerede bevaringsværdige huse og lokalområder samt kæmperestauranter uden parkeringsmuligheder? Det er forholdene, som de er i dag, vi ønsker bevarede og dét gennem en nænsom
udvikling.
En underliggende hensigt med ovennævnte udviklingsplan er en uddybet konkret
dialog mellem Gribskov kommune, byens borgere og Gilleleje Lokalråd
På bestyrelsens vegne
Leif Tang Lassen
Formand for Gilleleje Lokalråd
(udgivet d. 14. jun. 2026)