Caroline Nyvang, historiker og forsker i dansk madkultur, gæster Kulturhavn Gilleleje, hvor hun vil fortælle om den gode, danske madkultur gennem 150 år. Arrangementet er onsdag den 25. marts 2026 kl. 19 i bibliotekets MIX-hjørne i Kulturhavn Gilleleje. Foredraget er arrangeret af Gilleleje Bibliotek og Gribskov Folkeuniversitet.
Vores ideer om god mad har lange historiske rødder. Siden 1880’erne har økonomiske opsving og teknologiske landvindinger for alvor givet os nye gastronomiske muligheder, men også perioder med krig og krise har sat blivende aftryk på vores forhold til mad. Gennem billeder og opskriftseksempler vil foredragsholderen Caroline Nyvang kaste lys over, hvordan den rivende samfundsudvikling har formet danskernes madkultur.

Caroline Nyvang er seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek. Hun er uddannet historiker og forsker i dansk madkultur. Hun har i 2022 udgivet Stegt flæsk med persillesovs, der indgår i Aarhus Universitetsforlags bogrække ”100 danmarkshistorier”. Nu kommer hun til Gilleleje og fortæller om den gode, danske madkultur gennem 150 år onsdag den 25. marts 2026 kl. 19 i bibliotekets MIX-hjørne i Kulturhavn Gilleleje.

I forbindelse med foredraget er det muligt den aften at bestille en traditionel dansk ret i Spisehuset Bolværket i Kulturhavnen, der serverer stegt flæsk med persillesovs ved langbord kl. 17.30. https://book.easytable.com/book/?id=197b4#step=qty&event=21803
Foredraget er arrangeret af Gilleleje Bibliotek og Gribskov Folkeuniversitet. Entré er 90 kr., og tilmelding sker på www.gribskovfolkeuniversitet.dk
(udgivet d. 10. mar. 2026)