DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Den lokale forfatter Michael Larsen slår mennesker ihjel i fiktionen og redder krybene i virkeligheden – 1. juli 2025 udkommer Dødsleg

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Ny psykologisk krimi med titlen “Dødsleg” fra bestseller-forfatteren Michael Larsen, der bor i Rågeleje. DØDSLEG udkommer d. 1. juli 2025 som Mofibo Original lydbog samt som printbog på forlaget People’s.

Dansk-polske Theresa findes død på et hotelværelse i København. Hun ligger i en bizar stilling, og under sengen finder man også en origamifigur. Den erfarne kriminalkommissær Jan Folmer bliver sat til at lede efterforskningen af det mistænkelige dødsfald, og han opdager hurtigt en række ligheder med et andet uopklaret kvindemord. Hvorfor er kvinderne placeret sådan? Og hvad betyder origamifigurerne?

Dødsfaldet chokerer den kendte tv-vært Katrine Kaster Ring, der samme dag skulle være rejst til Polen med Theresa for at forene hende med den far, hun aldrig lærte at kende. Katrine går i hemmelighed ind i sagen, og da hun modtager en række mystiske opkald, indser hun, at Theresa ikke har fortalt Katrine og tv-holdet hele sandheden om sig selv og sin fortid.

Jan Folmer, Katrine Kaster Ring og kriminalpsykolog Stefan Falkehed indleder et dramatisk kapløb med for at få stoppet en udspekuleret seriemorder, der slet ikke er færdig med at slå ihjel.

Dødsleg – cover lydbog (Pressefoto)

Fra d. 1. juli 2025 kan du finde lydbogen i Mofibos app.

Michael Larsen (Pressefoto)

Om fatteren:
Michael Larsen (f. 1961, Værløse) er forfatter, journalist og filmmanuskriptforfatter. Han fik sit litterære gennembrud med thrilleren UDEN SIKKER VIDEN (1994) og senere kom SLANGEN I SYDNEY (1997), der alene i Danmark har solgt over 100.000 eksemplarer. Efter flere års pause fra thrillergenren vendte Michael Larsen tilbage med bestselleren MORDET PÅ ØEN (2015).

Michael Larsen er desuden naturelsker og naturfotograf, og han har for nylig fundet en ny bi-art i Danmark, hvepsebien Nomada subcornuta. I 2018 fandt og passede han de første ynglende havørne på Ærø – ørnene flyttede senere ind bag Larsens gård, hvor de fik unger. I dag følger han som tidligere redekoordinator stadig ørneparret tæt og rapporterer om deres liv til Dansk Ornitologisk Forening. Michael Larsen har udgivet bøgerne ÆRØS NATUR (2014) og RÅGELEJES NATUR (2023), der samler al viden om dyrelivet i de to områder.

(udgivet d. 23. jun. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *