DEBAT: Støtte til de frivilliges kulturaktiviteter i Kulturhavn Gilleleje

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Tonny Nalepa Jensen, bestyrelsesmedlem og byrådskandidat for Socialdemokratiet.

Støtte til de frivilliges kulturaktiviteter i Kulturhavn Gilleleje.

Siden starten har SuperBrugsen i Gilleleje båret et stort ansvar for at støtte vores frivillige kulturtilbud. Den indsats har været uvurderlig og fortjener stor taknemmelighed.

Men selvom aktiviteterne bygger på frivillighed, er de ikke uden omkostninger. Derfor er det nu tid til, at vi som kommune tager et større ansvar. Jeg ser gerne en løsning, hvor den kommunale finansiering gradvist overtager i samme takt, som SuperBrugsens støtte naturligt nedtrappes.

Vi skal som fællesskab sikre, at de mange aktiviteter kan fortsætte – ikke mindst fordi frivilligheden skaber liv, fællesskab og kultur i vores lokalsamfund. For mange, der har forladt arbejdsmarkedet, giver disse fællesskaber livskvalitet, mening og netværk. Hvis vi ikke formår at understøtte de frivillige kræfter, risikerer vi langt dyrere alternativer for kommunen.

Det er derfor afgørende, at vi værner om og investerer i frivilligheden – til gavn for hele vores kommune.

Tonny Nalepa Jensen (A) (Pressefoto)

(udgivet d. 5. sep. 2025)

2 comments

  1. Marianne Christensen

    Som Vi også sagde i går til kulturnat i Gilleleje, til alle de vi talte med, så er der ingen tvivl om at Socialdemokratiet støtter Kulturhavnen. Det har vi altid gjort, det var faktisk en af vores medlemmer, der stod i spidsen for det da alle aftaler blev indgået og byggeriet gik i gang, nemlig Michelle, som formand for Gilleleje Brugsforening. Jeg har selv deltaget i flere, meget forskellige arrangementer, som møde med nu desværre afdøde Peter Lund Madsen, med Søren Eilersen, stifter af Aarstiderne, og en lang række andre fine oplevelser.

    Derfor ved jeg og vi også, at Kulturhavnen er et gode, som vi skal værne om, det må ikke gå tabt i en diskussion, der handler om at profilere sig her op til valget. Heldigvis er der, som jeg hører det, klart flertal blandt de partier, der i dag er repræsenteret i Byrådet, for vores linie her, så det skal nok gå.

  2. Dejligt at høre de mange positive kommentarer omkring støtte til Kulturhavn Gillleleje. Det gør vort arbejde nemmere når vi nu skal ud og finde sponsorer for næste år, og fastlægge et spændende kulturprogram.
    Sven Olsen
    Næstformand
    Kulturhavn Gillelejes Venner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *