DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: SF foreslår at undersøge om en mindre version af festivalen kan miljøgodkendes i Tisvilde

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg fra byrådsmedlem Jens Rane Holck, SF Gribskov. 

SF foreslår at undersøge om en mindre version af festivalen kan miljøgodkendes i Tisvilde.

Ved behandlingen af sagen om MiL i Planudvalget har andre partier ønsket at fjerne muligheden for at afholde en festival a la MiL fra miljøundersøgelserne. Og altså de fakto lukke festivalen. Det er ikke første gang disse partier farer frem med en radikalitet, man aldrig ville se andre steder i kommunal forvaltning. Det i sig selv bemærkelsesværdigt at de vil lukke en forretning.

I SF Gribskov har vi i årevis kigget efter muligheden for at stille flere parter tilfredse og sænke konfliktniveauet i den lille by. Der har ikke været en bedre lejlighed tidligere, men nu er det muligt at naturgrundlaget kan sætte grænserne for størrelsen på festivalen. For vi ønsker at nedskalere den eksisterende festival, ikke på bekostning af musikken, men på antallet af billetter.

På den måde kan vi måske nå et kompromis, hvor det ikke er en bestemt politisk part som vinder, men derimod vores fælles natur som dikterer størrelsen. Jeg tror faktisk, det vil skabe de bedste muligheder for forsoning i byen. Uanset, er det jo sådan, at uden miljøgodkendelse, så er der ingen festival.

I stedet for at vi stopper dér, hvor en eksisterende miljøundersøgelse eventuelt konkluderer at den nuværende festival ikke kan fortsætte, så bør vi tage højde for den eventualitet at en mindre festival så faktisk kan. Hvor meget skal den i så fald drosle ned i antal og udstrækning? Vi anerkender naturligvis naturen.

Det drejer sig især om den fulde miljø- og habitatkonsekvensvurdering, som i sit design også bør tage højde for scenarier med færre besøgende gæster på mindre arealer.

Det vil vi også gerne have undersøgt, og håber at byrådets partier vil støtte.

Jens Rane Holck

Byrådsmedlem, SF Gribskov 

Jens Rane Holck (SF) (Pressefoto)

(udgivet d. 16. jun. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *