DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Når manglende tilladelser lader lokale ildsjæle i stikken

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg fra Anja Schlie, 1. suppleant, Dansk Folkeparti i Gribskov.

Når manglende tilladelser lader lokale ildsjæle i stikken.

Som byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Gribskov er jeg oprigtigt vred over, at Børne- og Ungefestivalen i Helsinge efter over 10 års succes nu må aflyses – ikke på grund af manglende lyst eller vilje, men på grund af kommunal bureaukrati og en manglende godkendelse.

Vi ser gang på gang, at nogle aktører får hurtig og problemfri tilladelse til deres arrangementer, mens lokale ildsjæle, der knokler for børn og fællesskab, må vente – eller helt opgive. 

Det er ikke bare urimeligt, det er en skævvridning af prioriteringerne.

Kommunen burde stå klar med hjælp, ikke hindringer, når det handler om at skabe trygge og glædesfyldte oplevelser for børn og unge. 

I stedet mister vi nu en festival, der var et frirum fra hverdagen, fyldt med kultur, læring og sjov i børnehøjde, midt i et travlt skoleår. 

Jeg vil kæmpe for, at frivillige kræfter og lokale arrangementer får en hurtig, fair og gennemsigtig behandling – uanset hvem der står bag. 

For børnenes skyld skal vi stoppe forskelsbehandlingen! 

Anja Schlie 

1. suppleant, Dansk Folkeparti i Gribskov

Anja Schlie (O) (Pressefoto)

(udgivet d. 15. aug. 2025)

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *