DEBAT: Lokalplanen i Tisvilde bør ikke have første prioritet

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg fra Lars Bregnbak, Danmarksdemokraterne.

Lokalplanen i Tisvilde bør ikke have første prioritet.

Det er på tide, at prioriterer revidering af alle kommunens lokalplaner og ikke kun Tisvildeleje. 4 lokalplaner har i årevis ventet på igangsættelse hvilket nu resulterer i at events aflyses.

Tisvildeleje har der imod gennemgået en hurtig gennemførsel af lokalplanen for at komme Musik i lejet til hjælp, men lokalplanen blev gennemført på ulovlig vis og uden hensynstagen til hverken borgerprotester, naturen eller gældende lovgivning.
Samtidig har kommunalt sjusk og underkendelse af en forhastet lokalplan, bragt selv mindre events i Tisvildeleje i problemer, med aflysninger til følge. Lokalplanen for Tisvildeleje skal først og fremmest kunne rumme de mange mindre events som afholdes i Byen, men dette fokus er fuldstændig druknet i forsøg på at tilfredsstille og muliggøre MIL .

Derfor må det være på tide at lokalplanerne andre steder i kommunen bliver igangsat og udarbejdet før kommunen dykker ned i endnu en lokalplan for Tisvildeleje. En lokalplan som med garanti vil trække på uanede kommunale ressourcer.

Esrum kloster skal kunne afholde deres hyggelige events, Søborg skal kunne afvikle deres Rock ved Ruinen, Veterantræf skal kunne fortsætte i Græsted osv. alle sammen er afhængig af en revideret lokalplan.

Når kommunen vælger at nægte mindre events i kommunen med henvisning til lovgivning men stadigvæk tillader en Festival med mere end 17.000 deltagere gennemførsel, på endnu et område hvor lokalplanen ikke kan overholdes (Vejby) og hvor borgernes protester igen ikke bliver hørt, så er det ikke loven der står i vejen.

Det er kommunens vilje til at prioriterer og gennemfører nødvendige lokalplans ændringer i hele kommunen der er misligeholdt og nu fortolker man lovgivningen som indeholder et forsigtigheds princip hårdt, på de mindre events samtidig med at man undlader dette princip for MIL i Vejby.
.
Derfor er det på tide at planudvalg og administrationen vælger at fokusere på hele kommunen og ikke kun på Tisvildeleje.

Vi håber at alle de timer og penge der skal bruges på at igangsætte lokalplaner og færdiggøre dem, bliver investeret i de mange andre steder i kommunen som mangler en revideret lokalplan for at afholde selv mindre events og ikke mindst at alle bliver behandlet lige.

Lars Bregnbak
Danmarksdemokraterne

Lars Bregnbak (DD) (Pressefoto)

(udgivet d. 4. jun. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *