Debatindlæg af Jens Rane Holck, byrådsmedlem og spidskandidat for SF Gribskov.
Gribskovs nye udpegninger til treparten bidrager ikke til Ren Arresø.
Vi har nysgerrigt fulgt og bidraget til debatten om Ren Arresø og om natur- og klimarelaterede omlægninger af vores grønne grundlag. Folk og partier fra A til Å har besunget treparten som den største omlægning siden landboreformen i 1700 hvidkål. Det hedder sig, at den kan redde Arresø.
Nu viser den første modstand sig. Af en eller anden grund har den lokale trepart som politisk bemandes af socialdemokratiet og konservative ikke leveret for den vestlige del af kommunen. De udpegninger, Udvalget for klima, teknik og miljø fik præsenteret forleden gør det godt med hensyn til områder som afvander til Kattegat og Øresund, men er nærmest helt fraværende i oplandet langs Pøle å, Ammendrup å, Ramløse å og alle de vandsystemer som afvander til Arresø. I hvert fald hvad lavbundsjord angår.
Så det var fine ord vi hørte på det andet folkemøde om Ren Arresø men ingen af de involverede politikere har formået at fordele udpegningerne, så i det mindste blot halvdelen ville gavne vandoplandet til Arresø. Søens vand ender som bekendt med at løbe ud i Roskilde fjord ved Frederiksværk. Vi har repræsentation i den såkaldte lokale Trepart 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og i den Lokale Trepart 2.3 Øresund. Men behovet for opbremsning af udledning af kvælstof og fosfor er langt størst i den første. Alligevel leverer Gribskov ikke her.
Jeg ved, miljøvennerne langs Roskilde fjord er skuffede ligesom alle der drømmer om at treparten kan redde Arresø. Det virker som om man har glemt den tredje part i treparten. Dansk naturfredningsforening (DN) er ikke blevet hørt. Gribskovs helt enestående chance er at stoppe udledninger fra landbruget til Arresø. Venstre har erkendt det, men nu sker der så alligevel ingenting. Så falder hammeren vel sagtens senere, som aftalt.
Hvis landbruget endnu en gang ikke leverer på en frivillig aftale, så bliver det ifølge trepartsaftalen straffet med en CO2-afgift kaldet hammeren. Jeg synes det er sørgeligt, at vi skal bruge kommunale ressourcer på dette maskespil. Vi kunne blot have leveret vores kort over kommunens mange lavbundsarealer. Hvis landbruget ikke vil, så er det jo fair. Så må de betale på CO2-afgiften, hvad derefter ville indskrænke arealer med CO2-udledning.
Men folkestemningen er nu en gang, at Christiansborg både vil have mere natur og sikring af drikkevand (det haster). Og disse omvæltninger kunne landbruget foregribe ved at gå villigt til forhandlingerne sammen med DN nu. Jeg synes kommunen med disse udpegninger gør jordejere som går med en lille naturforvalter i maven en bjørnetjeneste. De skal da vide at der er myriader af muligheder for omlægning af landbrugsjord til natur, rekreativt område, vedvarende energi, drikkevand, jagt, klimaskov, etc. Og vi i SF har forsøgt at lette processen ved at finansiere hjælp via en lokal jordfordelingsmand.
SF Gribskov mener man skulle udpege meget mere end minimum til treparten.
Dels har vi helt særegent Arresø at passe på, hvorfor vi bør være mere ambitiøse. Dels er den lokale trepart ved Roskilde fjord hårdest presset, så her burde vi lægge tyngden. Og dels så er det rimeligt at landbruget også betaler en CO2-afgift ligesom industrien og andre brancher.
Landbruget har fået en helt særlig chance for at levere på natur i stedet, fordi et mindre landbrugsareal antageligt også vil hjælpe på CO2-regnskabet. Nu synes landbrugets interesser at blive tilgodeset i noget så kedeligt som en teknisk udpegning af potentiale for udtagning. Men denne vildledningsmanøvre understreger bare at sandheden er den modsatte, og at der fortsat kæmpes blodigt for særinteresser, som hverken gavner miljø eller klima.
For kommunens egne kort viser, at der findes kæmpe potentialer langs Gribskovs å-systemer i vest. Man kan kun gisne om hvorfor de ikke må anvises i udpegningerne, som fx på Lolland, hvor man har meldt over dobbelt så meget ind til udpegninger. Bare fordi man kan. Vi kan også hvis vi vil.
Jeg håber vi kan samle flertal for en mere seriøs, grøn politik for et sundt vandmiljø.
Landbrugets interesseorganisationer tror ikke vælgerne kan skelne grønne partier fra pyntegrønne partier. Det vil vise sig til lokalvalget til november.
(udgivet d. 4. okt. 2025)