DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Gør kommunen grin med borgerne i Vejby ?

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg fra Lars Bregnbak, Danmarksdemokraterne.

Gør kommunen grin med borgerne i Vejby ?

Det spørgsmål dukker op i mine tanker når det drejer sig om at placere MIL i Vejby.

Naboer er blevet bedt om at gøre indsigelser til projektet MIL i Vejby, projektet er medsendt i kommunens mail, her fremgår det hvilke områder festivalen omhandler, hvilke tidspunkt festivalen vil foregå, hvordan scenerne vil være placeret, men når der søges akt indsigt på området afviser kommunen, at der er udarbejdet et projekt, på trods af det er sendt til naboerne af selv samme kommune.

MIL har i følge advokatfirmaet Horton, en sådan karakter at det ikke kan betragtes som et offentlig formål, det står sort på hvidt i den undersøgelse de blev sat til at udfører efter brud på lokalplanen i Tisvilde og kan derfor ikke benytte arealet i Vejby af samme grund, da det kun må benyttes til offentlige formål.

Kommunen skriver at de endnu ikke har givet dispensation, men samtidig har MIL meldt ud at de flytter til Vejby.

Borgerne bliver gjort til grin, når de bliver bedt om at komme med indsigelser på et projekt der tydeligt er lovet tilladelse til på forhånd af forvaltningen.

Jeg er på ingen måde imod MIL, men jeg er bestemt i mod at kommunen tilsidesætter borgerne og ser ud til endnu engang at give en dispensation på et forkert grundlag.

Lars Bregnbak

Danmarksdemokraterne

Lars Bregnbak (DD) (Pressefoto)

(udgivet d. 30. apr. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *