DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Folkestyre kræver tillid – ikke kontrol

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Bjarne Pedersen, byrådskandidat og formand for Moderaterne Gribskov.

Folkestyre kræver tillid – ikke kontrol.

Folkestyret i Danmark bygger på tillid – og den tillid skal vi passe på. Det virker som om mange medarbejdere og borgere i Gribskov Kommune oplever, at for mange beslutninger bliver truffet for langt væk fra virkeligheden. Der bruges alt for meget tid på systemer, registrering og kontrol – og for lidt tid på mennesker.

Det er et svigt af både demokratiet og velfærden. For det er i mødet mellem borgeren og medarbejderen, at værdien skabes – ikke i et Excel-ark. Moderaterne ønsker et folkestyre, hvor politikere sætter retning – ikke regler for reglernes skyld.

Vi skal have tilliden tilbage i Gribskov. Tillid til pædagogen og læreren, der kender sine børn og elever. Til socialrådgiveren, der kender sin borger. Og til de lokale ledere, der tør tage ansvar, når hverdagen presser. Det handler om at tage ansvar hver dag.

Vi tror på et samfund, hvor frihed og ansvar går hånd i hånd. Hvor vi frigør energien i den offentlige sektor, så medarbejdere kan bruge tiden på mennesker – ikke skemaer. Det er sådan, vi styrker både demokratiet og velfærden, og det er sådan vi skaber et bedre arbejdsklima for vores medarbejdere. En forudsætning for at ansætte og fastholde.

Lad os sammen skabe et Gribskov, hvor tillid, frihed og ansvar går hånd i hånd.

Bjarne Pedersen (M) (Pressefoto)

(udgivet d. 24. okt. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *