DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Folkeafstemning om mere natur i Gribskov

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Jens Rane Holck, spidskandidat for SF Gribskov.

Folkeafstemning om mere natur i Gribskov.

Folk skal have adgang til naturen! Klimaet er på vej et helt forkert sted hen! To udsagn som virker meget forskellige, men som vi kan handle på med én løsning.

I Gribskov har vi efter SFs mening behandlet den lokale trepartsaftale stedmoderligt. Treparten er nærmest blevet til en to-part fordi udpegningerne som skal vedtages i byrådet er alt for tilbageholdende. Man har kastet sig pladask for fødderne af landbruget. Danmarks naturfredning (DN) som repræsenterer over 137.000 borgere har fået en mærkværdig stor indflydelse i oplægget fra Christiansborg, men nu under implementeringen ignoreres de blot.

 Visse partier, som er gået med i trepartsaftalen, fordi deres vælgerbase i landbruget skulle undgå en CO2 afgift, har brugt DN som en undskyldning for inaktivitet. Velsagtens fordi landbruget skulle undgå en CO2 afgift som svarer til hvad resten af landets borgere og sektorer betaler. Det er usolidarisk. Så snart sagen kom til implementering i kommunerne ignoreres DN, i hvert fald i Gribskov. Og det er ikke OK. Vi foreslår at ignorere landbruget i denne del af implementeringen – simpelthen skifte ud på posterne. Vi skal ikke lytte til dem som altid er imod fælles løsninger. De har netop vist vilje til at gøre det samme mod DN og befolkningen, og det står nu til afstemning i det nye Byråd. Når verden er på vej til 2,5 grader i stedet for 1,5 graders stigning, som Parisaftalen har sat som mål, så har landbruget på godt dansk brug for et spark bag i. Det går ikke at man gerne vil holde sin våde baghave ude af ligningen, når hele verden brænder.

Landbruget skal levere en klimaafgift ligesom forbrugere, industri – alle andre. De har forhandlet at de kan spare på kvælstof i stedet. Vi var blevet lovet bedre natur især i søer og fjorde. Men med denne seneste udpegning af hvilke områder, der skal tages ud, leverer man ikke en gang på at rense Arresø fra den primære forureningskilde –  kvælstof fra mark og eng under plov. Man leverer på Søborg sø, men det er jo en skrivebordsfinte eftersom SFeren Børge Sørensen initierede det projekt allerede i 2011. Desuden opfylder vi langt fra vandmiljømålene for den lokale trepart, der løber mod vest.

Vi forslog i SF Gribskov sidste tirsdag (KTM pkt 122) at udpege alle kendte lavbundsområder til det, der hedder skitseprojekter. Som en kæmpe påminder til landbruget om at de skal omlægge sig fra jordbrugere til naturforvaltere. Der er således ikke på forhånd indgået aftaler med lodsejere. Vi viser bare vejen. Lodsejerne kan så stadig sige nej, men ikke med demokratiets gode vilje. 15% bør omlægges til natur. Det kan være åbne jorder for dyr og friluftsbesøgende, det kan være skovrejsning, det kan være alt muligt. Der er så mange muligheder. Vi har kæmpet for en kommunal jordfordelingsmand, som kunne klargøre mulighederne.  Og det kræver ikke mindst lodsejere, der tør slukke pumperne på deres lavbundsjorde. Tænk sig, politikere og forvaltning i vores lokale trepart er vidende om, at der pumpes vand væk fra våde jorde, som alligevel ikke bruges til landbrug, men som ved et klik på en knap kunne spare mængder af CO2. Hvis vi tør udpege dem. Det er det eneste vi beder om.

Gør som på Søborg sø. Sluk pumperne ved Ramløse å, langs Pøle å og Ammendrup å.

I tirsdags måtte vi også erkende at klimahandleplanen DK2020 halter gevaldigt, pga. især manglende fjernvarmetilslutning og VE, men al den CO2 og mere til kunne spares ved denne manøvre med udtagning af kendte lavbundsjorde. Og det skal vi stemme om som et af de første punkter i det nye byråd.

I, kære vælgere, bedes stemme en rigtig grøn flok ind i byrådet. Stem SF for mere natur.

Jens Rane Holck (SF) (Pressefoto)

(udgivet d. 13. nov. 2025)

Kommentar

  1. Ja og stem for et byråd, der siger nej til strandfodring og al den CO2, som frigives ved materialeopgravning i havet ud for nordkysten!.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *