DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Den pæne debat, Heunicke, pruttelyde og ørnebregner i Gribskov

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Flemming Blicher, byrådskandidat i Gribskov og regionskandidat i Region Østdanmark, Alliancen for Børnene, Ungdommen og Fremtiden.

Den pæne debat, Heunicke, pruttelyde og ørnebregner i Gribskov.

Dette debatindlæg er en reaktion på en artikel i SN om “miljøminister Magnus Heunickes nylige besøg i Helsinge” samt et efterfølgende debatindlæg af byrådskandidat for Enhedslisten Jørgen Strøm, hvori han med ordene formaner “Vi bør tale pænt sammen i disse valgtider!” der også var overskriften på hans indlæg. 

Jeg er enig i, at vi skal tale pænt, men mindst lige så vigtigt er det, at vi holder os til emnet og ikke taler udenom, som Jørgen Strøm desværre gør sig skyldig i med sit indlæg. Er det blevet en strategi fra den røde blok at ignorere kritikken og dermed sikre, at snakken bliver om de mindre detaljer eller helt bliver fjernet fra emnet? Denne strategi går under betegnelsen “whataboutism” og blev bl.a. flittigt benyttet af samme røde blok i forbindelse med coronarestriktionerne og minksagen.

Men hvad handler sagen om?

Den lokale afdeling af Socialdemokratiet havde inviteret miljøminister Magnus Heunicke til Kultursalen i Helsinge, hvor partiet var værter for et åbent møde. Her kunne man møde ministeren, høre hans præsentation og stille spørgsmål. Socialdemokratiet skal have stor ros for initiativet og et velgennemført arrangement. Jeg var selv tilstede og havde efter mødet et forfængeligt håb om, at Magnus Heunicke havde fået noget at tænke over i relation til naturnationalparken i Gribskov.

Det er nemlig sådan, at jeg er særdeles bekymret over de planer, Naturstyrelsen har med at omdanne Gribskov til en naturnationalpark. Jeg er dermed en af rigtig mange borgere i Gribskov og Hillerød Kommuner, hvilket også var årsagen til, at så mange modstandere af naturnationalparken var til stede ved mødet. Vi er mange, og vi er ekstremt bekymrede.

Kvinden, som efter sigende skulle have grinet højlydt og lavet pruttelyde inden hun dundrede imod ministeren med sin kritik af naturnationalparken, havde en meget vigtig pointe. En pointe, som ser ud til at blive begravet i beskyldninger om, at hun ikke opførte sig ordentligt, hvilket er klassisk whataboutism: I stedet for at debatere mod en modstander, som har bedre argumenter end en selv, opfinder man et problem med måden budskabet leveres på.

Fra min plads i salen – dog den modsatte side af tribunen – observerede jeg hendes fremstilling af argumenter, der vidnede om, at hun havde sat sig grundigt ind i emnet. Hun var også følelsesmæssigt berørt over de alvorlige konsekvenser, som hun ser for sig, hvis der ikke gribes ind. 

Kvinden fremførte argumentet om, at den giftige ørnebregne benytter dette såkaldte rewilding projekt i Gribskov til at brede sig med en enorm hastighed, hvilket også er set andre steder, hvor der forekommer stor skovrydning. Ørnebregnen udskiller et stof, der er langt giftigere end pesticider, og som har potentialet til at forgifte grundvandet i Gribskov. Desuden er det farligt for mennesker at indånde plantens dufte samt farligt for visse dyr. Ministerens svar til kvinden var en påstand om, at han aldrig havde hørt om problemet, og han gjorde det derefter klart, “at han vil tage henvendelsen med hjem til sit ministerium”. 

Det håber jeg da virkelig, at miljøminister Magnus Heunicke huskede, da han kom tilbage til sit ministerium. For det er jo alvorligt, hvis naturnationalparken i Gribskov bliver så fejlslagen, at det ender med en forgiftning af Gribskovs grundvand. Jeg vil dog tillade mig at tvivle på, at ministeren overhovedet taler sandt, når han giver udtryk for, at han ikke har hørt om dette potentielt alvorlige problem. Samt at han husker at tage henvendelsen med til embedsværket i ministeriet.

Det er også værd at bemærke, at jeg ingen pruttelyde hørte, og at jeg ikke har hørt fra en eneste af de mange tilstedeværende, som jeg har været i kontakt med, at de hørte pruttelyde den dag. Selv journalist, Ann-Sophie Meyer, som skrev den oprindelige artikel, vil, forespurgt om det på e-mail, ikke bekræfte, om hun selv hørte pruttelyde eller ej. Jeg har også spurgt Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Morten Dahlberg, om han hørte pruttelyde den dag. Han befandt sig i samme side af salen som kvinden under ministerens præsentation og stod ved ministerens side under hele den indlagte spørgetid. Heller ikke Morten Dahlberg hørte pruttelyde.

Enhedslistens Jørgen Strøms debatindlæg fordrer en reaktion på det faktum, at jeg mener, at SN og Enhedslisten forsøger at afspore en reel debat  om problemerne med denne såkaldte naturnationalpark i Gribskov.

SN skriver dog en udemærket artikel ved journalist Ann-Sophie Meyer, hvor en god del af kritikken af naturnationalparken levnes spalteplads. Dog synes jeg ikke, hendes omtale af pruttelyde er debatten værdig og da slet ikke, såfremt hun ikke utvetydigt kan svare på, om hun selv hørte pruttelyde den dag i Kultursalen. 

Men når SN lægger artiklen ud på sociale medier, er det under overskriften “Magnus Heunicke mødt med pruttelyde og højlydt latter”. De fleste borgere læser desværre kun overskrifterne, så resultatet bliver, at SN er med til at plante en indstilling a la “nå, men disse kritikere af naturnationalparken er også blot nogle ballademagere” i stedet for at bringe læseren til en forståelse af, hvor alvorlig situationen for Gribskov er.

Jørgen Strøm afslutter sit debatindlæg med et forsvar af at indhegne store dyr med et 2,5 meter højt, 22 kilometer langt hegn, ved at pointere “Se til Lille Vildmose, hvor elge og andre store dyr lever godt sammen til naboers glæde”. Men den glæde koster til gengæld penge.

Ja, man har sat elge ud i Lille Vildmose syd for Aalborg. Da man påbegyndte projektet, var der ingen, der fortalte borgerne, hvor mange problemer og hvor store udgifter sådanne rewilding projekter rent faktisk risikerer at anstifte. Dette er tilsyneladende begrundelsen for, at det koster en voksen 120 kr. i entré for at bevæge sig ind bag hegnet i Lille Vildmose. En ny slags zoologisk have er opstået ud af rewilding projektet i det nordjyske. Står vi overfor en lignende udvikling i Gribskov, hvor vi om ikke længe skal betale for at gå en tur i skoven?

Det har nemlig kostet langt mere end projekteret at bruge maskiner og motoriserede hjælpemidler til at holde den vækst nede, som blusser op, når man på den måde spiller hasard med naturen, som man gør med rewilding projekterne. I Lille Vildmose er problemerne en enorm fremvækst af birk. I Gribskov er det i stedet ørnebregnen, der truer med at forgifte skoven og grundvandet.

Men “taler vi pænt sammen” når vi debatterer så alvorligt et emne? 

– Det mener jeg hverken SN eller Jørgen Strøm fra Enhedslisten gør, når SN lægger vægt på pruttelyde, ingen har hørt, og Jørgen Strøm kalder kritikken for “hysterisk” uden at nævne ørnebregnerne med et eneste ord.

Flemming Blicher (Alliancen for Børnene, Ungdommen og Fremtiden)
(Pressefoto)

(udgivet d. 17. okt. 2025)

5 comments

  1. Blot en kommentar om Ørnebregner. Jeg har ikke viden om det forfærdelige ved den bregne, men hvis det forholder sig som kvinden fortalte er der råd for en begrænsning. Jeg fandt et link der fortæller andre ting om planten: https://erhvervslivet-online.dk/oernebregner/

  2. Christinna Bruun

    Jeg har heller ikke før nu hørt om problemet med ørnebregnen, men det må da siges at skulle tages alvorligt når selv KU (Københavns Universitet) skriver om dens giftighed og problematiserer at det kan påvirke grundvandet. https://giftigeplanter.ku.dk/geografi/oernebregner-og-gift-i-grundvandet/

  3. Der er flere der har sat spørgsmålstegn ved om ørnebregner virkelig kan være så farlige at de potentielt kan forgifte grundvandet.

    Svaret er ganske kort -JA!

    Endda med en masse videnskabeligt belæg. I 2024 blev der lavet et videnskabeligt summary studie, hvor de 13 forskere opsummerer på de sidste 60 års flere tusinde studier om den giftige ørnebregne.

    Uddrag:
    “Der er et stort behov for overvågning af vandkvaliteten i områder, der er inficeret med ørnebregner, hvor overfladevand eller øvre grundvand anvendes til drikkevand, og hvor der skal lægges særlig vægt på koncentrationerne af regnbaserede ITG-udskylninger (red: ITG=de giftige sporer fra ørnebregnen).”

    Læs mere her:
    https://alliancen-buf.dk/red-grundvandet/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *