DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Dansk Håndværk: Sne og frost – medarbejderne må selv betale, hvis de ikke kan møde på arbejde

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Når vejrudsigten byder på snevejr, frost eller spejlglatte veje, bliver folk ofte frarådet at bevæge sig ud i trafikken. Men må medarbejdere blot blive hjemme fra arbejde, hvis vejret volder problemer ?, skriver Dansk Håndværk i en pressemeddelelse.

– Nej, lyder det fra chefjurist i Dansk Håndværk, Susanne Oldenburg.

Susanne Oldenburg, chefjurist i Dansk Håndværk (Pressefoto)

Du må selv betale

– Selv om det kan være svært at komme frem, fordi veje er lukkede eller tog og busser ikke kører, skal man alligevel forsøge at komme frem. Det gælder også, selv om medierne i den situation ofte er hurtige med at gøre et stort nummer ud af den gode historie om vejret, forklarer hun.

Hun understreger derfor, at medierne bør tænke sig om, før de bliver grebet af situationen og opfordrer til at blive hjemme på grund af vejret, hvis der ikke er en absolut god grund til det. 

Det er nemlig medarbejdernes eget ansvar at møde på arbejde. Og når vejrudsigten lover sne eller storm, så bus og tog bliver indstillet, bør man på forhånd have forsøgt at finde andre måder at komme frem på. Og må man give op, så kommer man selv til at betale for de manglende timer, medmindre man kan aftale et alternativ med sin arbejdsgiver:

Det kan være umuligt

– Selvfølgelig kan det være så slemt, at det ikke kan lade sig gøre at komme frem til arbejdsstedet. I den situation skal man kontakte sin arbejdsgiver. De fleste chefer vil jo være forstående, og i mange virksomheder kan man i stedet aftale at arbejde hjemmefra. Men sådan er det jo ikke i byggeriet. Det er svært at gøre en isolering af et loftsrum færdigt via internettet, så det er de færreste håndværkere, der kan vælge den løsning. Men med lidt velvilje kan man ofte finde en løsning – enten ved at få lov til at bruge en feriefridag, tage afspadsering eller arbejde over på et andet tidspunkt, lyder rådet fra chefjuristen.

Vintervejr (genrefoto)

(udgivet d. 4. jan. 2026)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *