DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Det næste skridt for Next Step: Ungeindsats er flyttet til U-huset i Helsinge

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Gribskov Kommunes beskæftigelsestilbud Next Step er flyttet fra Nordstjerneskolens lokaler og ind i ungdomshuset U-huset på Kongensgavevej 93 i Helsinge. Flytningen skaber bedre rammer for de unge og styrker muligheden for at hjælpe dem videre i job eller uddannelse, skriver Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.

Next Step er et tilbud målrettet unge mellem 18 og 29 år, som står uden for arbejdsmarkedet, er uden kompetencegivende uddannelse og har udfordringer, der gør det svært at følge et almindeligt fagligt forløb.

Tilbuddet er flyttet fra Nordstjerneskolen til U-huset i Helsinge. Her er der opstået nye muligheder for at arbejde kreativt og helhedsorienteret i et miljø, hvor de unge kan føle sig trygge og accepterede.

”Det er en fornøjelse at se, hvordan de nye rammer skaber en stærkere sammenhæng mellem de unge og det fællesskab, de er en del af. U-huset er i forvejen et sted, hvor mange unge færdes i deres fritid, og det giver rigtig god mening, at Next Step nu også hører til her. Det skaber bedre vilkår for, at de unge får mod og mulighed for at tage næste skridt – og at få fodfæste i deres fremtid,” fortæller Michael Hemming Nielsen, formand for Udvalget for Beskæftigelse og Unge, i forbindelse med at udvalget besøgte Next Step i maj.

Michael Hemming Nielsen (Ø) (Pressefoto)

Flytningen væk fra Nordstjerneskolens rammer har også haft en symbolsk betydning. En del af de unge i Next Step har nemlig haft udfordringer i deres skolegang – og følelsen af en frisk start styrkes af flytningen fra skolefaciliteter til nye lokaler.

Holdsport og virksomhedsbesøg

Flytningen har samtidig givet mulighed for at gentænke hele tilbuddet. Next Step fokuserer nu i højere grad på relationer, praksis og virkelighedsnære aktiviteter. Undervisningen er blevet mere inddragende, og naturen og det lokale erhvervsliv spiller en større rolle i de unges udvikling.

”En klar bonus ved flytningen er, at Next Step er lykkedes med at gå fra stillesiddende undervisning til praksisnære aktiviteter. Det gør det lettere at se de unges ressourcer – og at de selv opdager dem. Mennesker lærer forskelligt, og for nogle er det langt mere udviklende at spille holdsport eller være ude på en virksomhed end at sidde i et klasselokale,” siger Kim Thonsgaard, næstformand i udvalget.

Kim Thonsgaard (C) (Pressefoto)

Next Step arbejder medarbejderne tæt sammen med en virksomhedskonsulent, som har direkte kontakt til erhvervslivet i kommunen og indgår i planlægningen af de unges forløb. Målet er klart: At give unge mod og mulighed for at tage næste skridt mod uddannelse eller job.

Helsinge Ungdomshus U-huset (Pressefoto)

(udgivet d. 6. maj 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *