Nordsjællands Håndbold forlænger med Andreas Nielsen

Nordsjælland Håndbold har hermed fornøjelsen at præsentere endnu en spiller forlængelse for de kommende 2 år. Det er den 20 årige stregspiller Andreas Nielsen. Andreas har nu været i NH i 2 år og kom til klubben fra Ydun.

Om forlængelsen udtaler cheftræner Ian Marko Fog: “Vi har været rigtig glade for Andreas i NH. Han var med til den suveræne oprykning sidste år, og har fortsat sin udvikling i denne sæson. Ofte glemmer man, hvor ung han er, født i slutningen af 1997. Han har internationale mål for en stregspiller, 2 meter og over 100 kg. Han er en hård hund i forsvaret, og har stor bevægelighed trods sin størrelse.
Hans gribeteknik er i særklasse, og har gode varianter i sine afslutninger. Der ligger stadig et stort potentiale, som vi skal have forløst. Når han bliver mere rutineret, vil han undgå en del af de udvisninger han får nu. Som Knud Ronau er Andreas også en spiller, der under de rette forudsætninger venter en stor karriere. I trænerteamet er vi særdeles tilfredse med, han har valgt at blive i Nordsjælland Håndbold.

Andreas Nielsen

Andreas Nielsen udtaler: “De 2 år jeg har spillet i NH, har jeg kun set en opadgående kurve hvad angår min udvikling, så for mit vedkommende, kunne jeg ikke se at jeg skulle gøre andet end at forlænge, så jeg forhåbentlig kan fortsætte min udvikling. Det er selvfølgelig også rart at vide, at trænerne også er her fremadrettet, som jeg føler har været en stor del af min udvikling. Så jeg glæder mig til 2 år mere i Nordsjælland Håndbold”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.