Musik i Lejet præsenterer lokale musiktalenter i samarbejde med lokalforeningen Av, Min Guldtand.

Fredag og lørdag under årets Musik i Lejet kan festivalgæsterne se frem til at opleve spirende, unge talenter fra lokalområdet. Det foregår på Fiskerbarens stemningsfulde scene og stables på benene i samarbejde med lokalforeningen Av, min guldtand.

Samarbejdet mellem Av, Min Guldtand og Musik i Lejet er ikke nogen tilfældighed. Foreningen er nemlig stiftet med en vision om at sætte et aftryk på kulturlivet i Tisvildeleje, hvilket Musik i Lejet selvfølgelig støtter og bakker op om. Det kommer særligt til udtryk i Musik i Lejets årlige uddeling, hvor Av, Min Guldtand i år er blandt modtagerne.

PROGRAM
Fredag d. 19. juli:
Kl. 18:00 – 18:20: MOODY
Kl. 18:25 – 18:45: NikoNikotin
Lørdag d. 20. juli:
Kl. 18:00 – 18:45: Snakes In August

Glæd jer allerede nu til tre smukke koncertoplevelser i Fiskerbaren!

Pressefoto

MOODYs forhold til musikken har været hendes terapi i et psykisk puslespil som homoseksuel. Det bliver afspejlet på fineste vis i ”Gotta Get Up”, som på kun én uge fik op mod 50.000 streams. Hun er ikke alene om at bruge musik som sin medicin, og hendes sangtekster er relaterbare for os alle – måske helt særligt for dem, der kan have svært ved at finde sin plads i samfundets rammer.

Pressefoto

Den unge grime-inspirerede rapper Nikotin er klar til at give de danske rapfans, hvad de har ventet på. Lyduniverset er upbeat og elektronisk med et hurtigt flow, som man kender fra grimen, dog med et nyt, friskt take på genren. Den kun 20-årige Nikolaj Emil Riemann står bag kunstnernavnet Nikotin, hvor rappen allerede startede i 8. – 9. klasse. Her battlede han og vennerne mod hinanden med hjemmelavede dis-tracks på ægte grime-maner, og Nikotin går stadig efter altid at være den bedste.

Snakes In August består af Albert Stangtennis og Farangblud (Nuhr), der leverer lettere afstøvet bas med en vokal, der fylder dig med følelsen af frihed. ‘August’ får både kvinder, mænd, piger og drenge til at smelte indvendigt, fordi selvom August engang imellem tvivler på sin egen eksistens og mening, så ved han inderst inde, at han kan stå stille selv i den største orkan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.