DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Nordsjællands Politi efterlyser vidner til skudsag i Plejelt.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Har du oplysninger om fredagens skyderi i Plejelt, så ring 114

I forbindelse med en skudsag i Plejelt fredag eftermiddag efterlyser Nordsjællands Politi nu vidner til episoden.

Skyderiet fandt sted klokken 17.19, hvor en 29-årig mand blev beskudt af en eller flere ukendte gerningsmænd. Den 29-årige løb ind på en gårdsplads på Plejeltvej, hvor han stjal en bil, der holdt i tomgang, og kørte fra stedet. 

I bilen var bilejerens hund og både hund og bil blev lørdag eftermiddag fundet på Hestens Bakke i Helsingør, efter den 29-årige via en advokat havde kontaktet politiet med oplysning om, hvor bilen var efterladt. Som en del af den videre efterforskning, skal Nordsjællands Politi nu tale med den 29-årige.

Nordsjællands Politi beder vidner eller andre, som har oplysninger til brug for sagens opklaring, om at henvende sig på telefon 114. Politiet er særligt interesseret i at høre fra folk, som har set den sølvgrå Nissan Micra, som den 29-årige flygtede i og/eller andre biler eller personer i området omkring gerningstidspunktet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *