DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Storstilet besøgscenter ved Esrum Kloster på vej.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Esrum Kloster & Møllegaard er i fuld gang med at planlægge etableringen af et besøgscenter ved hovedindgangen til Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Fonden bag klostret har nu ansøgt udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi om 530.000 kroner.

Det skal være en helt særlig oplevelse at besøge hovedindgangen til Nationalpark Kongernes Nordsjælland, og Esrum Kloster & Møllegaard i Gribskov Kommune.

Fonden bag Esrum Kloster & Møllegaard har ansøgt Gribskov Kommune om 530.000 kroner til en forundersøgelse, som blandt andet skal kortlægge, hvordan et besøgscenter kan se ud, og hvordan det kan integreres i de fredede bygninger.

Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi godkendte ansøgningen på udvalgets mødet i går, fortæller formand Morten Ulrik Jørgensen (NytGribskov) på vegne af udvalget:

Morten Ulrik Jørgensen (G)

”Planerne for besøgscenteret ser rigtig spændende ud. Besøgscenteret skal blandt andet formidle nationalparkens mange unikke naturværdier og gøre besøget i nationalparken til en oplevelse året rundt,” fortæller han.

Besøgscenteret vil desuden betyde, at gæster vil opleve én indgang til såvel kloster som nationalpark med mange forskellige aktivitetsmuligheder. Det forhold, at besøgscenteret både omfatter formidlingen af Esrum Kloster og formidlingen omkring Nationalpark Kongernes Nordsjælland er en afgørende styrke, konstaterer formanden.

Økonomiudvalget og Byrådet skal tage stilling til ansøgningen, før beslutningen er endelig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *