Arla Foods : Kun hver 10. skoleelev smører selv sin madpakke.

Meget få børn smører deres egen madpakke til frokosten i skolen. Det er en af grundene til, at mange madpakker ender i skraldespanden. Det går ud over koncentrationen i timerne, siger professor, som opfordrer til at mange flere forældre involverer deres børn i madpakkesmøringen.

Sammenklappede rugbrødsmader, leverpostej og agurkestænger. Sådan ser mange madpakker ud. Men måske ville menuen være en helt anden, hvis flere børn selv fik indflydelse på madpakkens indhold.

I en typisk skoleklasse er der i gennemsnit kun to elever, der smører deres egen madpakke. Seks ud af ti forældre smører børnenes madpakke hver dag, mens 25 procent af børnene aldrig er involveret i lave deres egen frokost. Det bør der laves om på, mener ekspert.

”Det overrasker mig ikke så meget, men det bekymrer mig,” siger Karen Wistoft, professor og ekspert i smagsdidaktik og sundhedspædagogik.

Tallene stammer fra en helt ny undersøgelse fra Arlas projekt MADmovers, som er et gratis undervisningsforløb i bedre skolemåltider til 6. klasser i hele landet. I undersøgelsen er 600 danske forældre til børn i folkeskolen i alderen 6-15 år er blevet spurgt om deres børns madpakkevaner.

Af undersøgelsen fremgår også, at hver anden forælder oplever, at deres børn ikke spiser madpakken. Sidste år viste en anden undersøgelse blandt skoleelever lavet af Epinion på vegne af Arla Fonden, at flere end hver anden elev er sulten efter frokost. Og ved skoledagens slutning, er hver tiende meget sulten.

”Det er et kæmpe problem, for madpakken er den vigtigste energikilde til leg og læring på en lang skoledag. Sultne børn fungerer langt dårligere i skolen,” siger Karen Wistoft.

Børn skal have indflydelse på madpakken
En stor del af problemet kan løses med et helt lavpraktisk greb, mener Sanne Vinther, som er direktør i Arla Fonden, der hvert år lærer godt 1.500 børn om madkultur på madlejrskolen MADlejr.

”Hvis børn er med til at smøre deres egen madpakke, stiger lysten til at spise den markant. Vi ser i en lang række madaktiviteter, eksempelvis også hver uge på MADlejr, at børnene spiser mere varieret, når de selv har lavet maden, og det kan vi godt gå ud fra er gældende for børn i alle aldre,” siger hun.

Professor Karen Wistoft mener også, at det er helt afgørende, at børn får medindflydelse på madpakken:

”Børn der ikke er involveret i deres egen madpakke, har en langt større tendens til ikke at spise den. Det er vigtigt, at madpakken afspejler barnets smag og præferencer, så den bliver noget, de glæder sig til at spise, fremfor noget, de får trukket ned over hovedet”.

Undervisningsforløb skal skabe madglæde og sunde vaner
Arla og Arla Fonden står bag projektet MADmovers, der er et undervisningsforløb målrettet 6. klasse. Om kort tid begynder 400 skoleklasser på undervisning i madbevidsthed. Det er 10.000 skolebørn, der skal arbejde med spisepauserne og bedre madvaner. Og det mener professor Karen Wistoft er helt på sin plads.

“Der bør komme mere fokus på skolemåltiderne, og det er godt, at der nu kommer det”.

MADmovers er et innovativt forløb, hvor børnene selv skal komme med bud på, hvordan de kan forbedre deres spisepause og madvaner i skoletiden. Efterfølgende implementerer børnene og deres lærere initiativerne, så det ikke bare forbliver gode ideer.

Hele 84 procent af eleverne spiser madpakken på 14 minutter eller hurtigere og det er et af de områder, hvor fokus på spisepausen kan være med til at ændre spisevanerne.

”Det er vigtigt at være med til at smøre sin madpakke, men det har også stor betydning, hvordan man spiser den, og om der er tid og ro til det,” siger Karen Wistoft.

5 gode råd: Sådan får du involveret dit barn i madpakken

  1. Lad dit barn bestemme: Som forælder skal du turde at slippe tøjlerne og lade dit barn tage ejerskab. Accepter at madpakken måske bliver lidt anderledes, og lad dit barn bestemme, om der skal agurkestave, brød og små kyllingestykker med i stedet for leverpostejmadden.
  2. Brug madpakken som en hyggestund i familien: Ansvaret for madpakken skal være forbundet med lyst og hygge og ikke en sur pligt. Brug det som anledning til at gøre noget sammen. Det kan være at tage i supermarkedet, bage eller finde ny inspiration sammen i opskriftsbøger.
  3. Tag de sure pligter: Øg barnets lyst til at smøre madpakker ved at tage de mere kedelige tjanser, som at skrælle gulerødder og tage opvasken.
  4. Interesser dig seriøst for børnenes smag og præferencer: Madpakken skal repræsentere barnets smag og være noget, som barnet glæder sig til at spise. Madpakken får en langt større værdi, når barnet kan mærke, at deres præferencer bliver taget alvorligt.
  5. Spørg ind til, hvor og hvordan madpakken spises i skolen: Har dit barn tid og ro nok til at spise?

Kilder: Professor Karen Wistoft og direktør i Arla Fonden Sanne Vinther

Om MADmovers
MADmovers er et undervisningsforløb udviklet af Arla i samarbejde med Arla Fonden, to lærere, en kok og Karen Wistoft, der er professor i madkundskab, smag og trivsel i skolen.

Med MADmovers skal eleverne sætte fokus på rammerne for skolemaden, og lære, at det har stor betydning, hvordan man spiser, om der er tid nok, ro nok osv.

Det er gratis at deltage i MADmovers-projektet, og det er 6. klassernes lærer, der skal melde klassen til. Godt 400 klasser og 10.000 børn fra hele landet vil deltage i efteråret.

Om undersøgelsen:
Undersøgelsen bag tallene om madpakkerne er udført Epinion fra 4. – 11. juni 2018. 600 danske forældre til børn i folkeskolen i alderen 6-15 år er blevet spurgt om deres egne og børns madpakkevaner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.