Temaaften på Helsinge Bibliotek for forældre til ordblinde børn.

I samarbejde med Netværkslokomotivet og Dysleksiforeningen i Danmark afholder Helsinge Bibliotek onsdag 12. september kl. 18.30 temaaften for forældre til ordblinde børn. Arrangementet er gratis, men af pladshensyn er tilmelding nødvendig; tilmeldingsfrist er fredag 7. september på www.gribskovbib.dk under ”Det sker” eller på mail til ctrol@gribskov.dk

Aftenens oplægsholdere kommer rundt om, hvordan ordblindhed opdages hos børn, og hvordan man håndterer hverdagens udfordringer som ordblind.

En af aftenens oplægsholdere er Christian Bock, der selv er stærkt ordblind og har oplevet en skolegang præget af mange problemer og nederlagsoplevelser. I dag står han i spidsen for sin egen virksomhed. I sit oplæg fortæller han om, hvilke hjælpemidler han bruger for at gøre sin hverdag lettere. Han kommer ind på, hvordan man motiverer sit barn til at bruge forskellige IT-hjælpemidler.

Aftenen byder desuden på oplæg fra fagpersoner fra Ordblindeinstituttet samt den lokale afdeling af VUC Nordsjælland.

Der er stor interesse for arrangementet, der afholdes på Helsinge Bibliotek i Store Sal.

Interesserede kan læse mere påwww.gribskov.dk under ”Det sker”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.