DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Gribskov: Inspiration til arbejdet med samskabelse.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Gribskovs politikere har i to dage lyttet til andres erfaringer om, hvordan borgerne kan inddrages i de politiske beslutninger. 

Alle byrådets medlemmer har onsdag til fredag være samlet i Aarhus for at fokusere på budgettet for det kommende år og blive inspireret til, hvordan man skaber bedre løsninger sammen med borgerne.

Jesper Behrensdorff (C)

”Det har været nogle rigtig gode dage. Det er sundt at høre, hvad andre gør og har succes med. Formålet er at kunne udvikle kommunen sammen med borgerne i endnu højere grad end i dag – til glæde for borgerne. Samtidigt er vi kommet godt på vej med budgetforhandlingerne”. siger formanden for Gribskovs Kommunes nye temaudvalg for samskabelse og strategi, Jesper Behrensdorff (K).

I løbet af de tre dages seminar har politikerne fået inspiration fra en kommune, som er meget lig Gribskov i natur, størrelse og hårde økonomiske realiteter: Hedensted. Her har Hedensted Kommunes kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller og borgmester Kasper Glyngø  fortalte, hvordan de i en økonomisk presset situation begyndte at tænke helt anderledes, og kom med flere gode eksempler på, at borgerne havde taget medansvar i tæt dialog og samarbejde med kommunen til glæde for begge parter.

Gribskovs byråd har også besøgt den enhed i Aarhus Kommune, som har løftet Aarhus’ indsats som frivillig-hovedstad i 2018 samt besøgt Center for Innovation i Aarhus. Ud over at høre om metoder og erfaringer med borgerinddragelse, fortalte to borgere om deres bevæggrund for at tage initiativ til frivillige indsatser i form af skole-onkler og legestue på plejehjem for forældre på barsel.

Politikerne fik desuden nogle gode drøftelser om, hvad samskabelse er, og hvad det betyder for en kommune som Gribskov og det politiske arbejde.

Bo Jul Nielsen (A)

”Vi har fået mange gode input. Ikke mindst Hedensted var inspirerende, da de har formået at gøre noget helt anderledes på flere fronter,” siger næstformand i udvalget, Bo Jul Nielsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *